Polsk præst og dyresex i Danmark
Oko er det polske ord for øje. Dariusz Oko er en mand, der umiddelbart ser mere mellem himmel og jord end det, der er de fleste velundt. Måske fordi han repræsenterer ‘øjet i det høje’. Eller blot fordi han på original vis kan se en sammenhæng mellem kønsforskning og dansk landbrugs aktive medvirken til det almene vestlige fordærv.
Af Kim Halling Mortensen
Det intellektuelle katolske ugeblad Tygodnik Powszechny – med hovedsæde i Kraków – har rejst i hælene på en af den polske katolske kirkes absolutte frontkæmpere mod, hvad der betegnes som ”den totalitære gender-ideologi”. ”Gender” kan ultrakort forstås som beskrivelsen af en persons kønsidentitet, som kan være uafhængig af det biologiske køn. Eller endnu mere forsimplet: Kønnet set som et socialt fænomen. Kønsforskere er derfor i de seneste år blevet den vigtigste skydeskive, når den polske katolske kirke og dens tilhængere prædiker om vestens dårligdomme.
Den omtalte frontkæmper er Fader Dariusz Oko. Årgang 1960. Uddannet teolog og filosof. Ansat på det Pavelige Universitet i Kraków og leder af dets afdeling for filosofi i Poznań. Med andre ord ikke en hr. hvemsomhelst. Han har erklæret, at Polens nuværende PiS-regering er et udtryk for en forandring ”velsignet af Gud”. Han billiger naturligvis regeringens indsats mod seksualundervisning, dens forsøg på at få Polen ud af den europæiske konvention mod vold i hjemmet samt den ihærdige kortlægning af kønsforskere på de polske læreanstalter.
Alle disse polske regeringstiltag har fået Oko til at rette sit korstog ind på britisk og tysk territorium. Steder med hundredetusindevis af polakker, der efter Okos mening hver dag trues af den vestlige livsstil. Ja, selv Vatikanet mener han kan være truet. Ved messer og forelæsninger i Tyskland prædiker han om kønsforskningen som en trussel på linje med nazismen, kommunismen og islamismen. Tre ismer som polakker har særlig forstand på at bekæmpe iflg Oko. Det er her han i advarende vendinger ”informerer” opskræmte forældre om, at deres teenagebørn skal lære at bygge modeller af bordeller i den tyske skole. Han peger på, at der er en lige linje fra Luther over Hegel til Hitler. Han understreger, at Tyskland befinder sig på en lang glidebane der fører til den tyske nations undergang. Han advarer mod en demografisk katastrofe og mod at ”gender-ideologien” erstatter den ægte Gud med en Sexgud. Dalende fødselsrater er efter Okos mening et resultat af “gender-ideologien”. Uden at han dog kommer nærmere ind på det faktum, at Polen selv har en af verdens absolut lavest fødselsrater på pt. 1.3.
Forside fra det regeringsvenlige ugemagasin Do Rzeczy. Dariusz Oko advarer mod homoseksuelles indflydelse i Vatikanet.
Det som nogle ynder at kalde for seksuel frigørelse er i Okos verden en fanatisk sammensværgelse anført af kendte homoseksuelle og deres medsammensvorne i ministerier, medier og skoler. Han advarer om, at det fører direkte til pædofili og incest. Og endnu værre: Kønslig omgang med dyr. Her er det, at Danmark kommer ind i billedet. Thi som Oko siger: ”Danmark, et bondeland, er blevet verdens centrum for dyresex. Der organiseres f.eks. rejser fra Tyskland for zoofile. På den vis tjener bønderne ekstra. Senest har den danske regering tænkt sig at gøre noget ved det, men det er interessant at iagttage hvordan der argumenteres med, at det kan ende med at blive synd for dyrene.”
Oko har regnet sig frem til, at de tyske bordeller har flere besøgende end kirkerne. 10 millioner mod 3.5 millioner. I alt 33% af samtlige mænd mellem 20 og 60 år. Tal der på det kraftigste bestrides af både officielle instanser og diverse NGO’er. For det første tre – eller firedobler han antallet af prostituerede. For det andet frekventeres disse også i høje antal af borgere fra andre lande. De største bordeller er nemlig placeret tæt ved grænserne til nabolandene, hvor dette gamle erhverv (endnu) ikke er en skattepligtig del af erhvervslivet.
Dariusz Oko har udgivet tre bøger, som han sælger efter messerne. I en af dem beretter han om sit liv. Bl.a. om en forfærdelig oplevelse han havde i børnehavealderen. Grundet trange økonomiske vilkår i familien blev han nemlig af sin mor bedt om at genbruge sin storesøsters skoleudstyr. Det plagede ham, men til sidst, efter en intens kamp, fik han overtalt moderen til at investere i det udstyr alle de andre drenge bar rundt på.
Nu kan man naturligvis stille sig selv spørgsmålet om denne Fader Oko er en typisk polsk klerikal. Svaret er nok, at han langt fra er atypisk. Ingen i det øverste klerikale hierarki irettesætter ham. Tværtimod finder hans standpunkter bred støtte i disse lag. Til gengæld skal man nok lede meget længe efter lignende personligheder inden for f.eks. den tyske katolske kirke. Polske politikere på linje med Oko er forholdsvis nemme at spore i den offentlige debat i Polen. For blot tre år siden måtte Danmarks ambassadør i Warszawa f.eks. udbede sig en forklaring fra Polens nuværende stærke leder, Jarosław Kaczyński, da denne på et møde mod bl.a. ”gender-ideologien” hævdede, at pædofili er tilladt i Danmark. Det katolske ugeblad Tygodnik Powszechny og moderate menige katolikker vidner dog om, at de katolske autoriteter i Polen ikke ubetinget høster klapsalver for alle synspunkter. 90% af befolkningen erklærer sig fortsat som katolikker. Kun ca. knap 40% går regelmæssigt til messe. Og kun lidt over halvdelen af polakkerne har tillid til det polske kleresi. Mindre tillid end til politiet, hæren og NATO. En anelse mere end til de uafhængige private medier og EU. (Disse oplysninger er fra efteråret 2016 og stammer fra det polske opinionsinstitut, ibris).