Polens befolkning bliver ældre

 

Warszawas indre by : Ota Tiefenböck

Warszawas indre by : Ota Tiefenböck

Polen: Polen bliver ældre og har første gang i sin historie nået op på fem millioner pensionister. Det skriver det polske nyhdesbureau PAP, som henviser til landets statistik.

Det er en voldsom stigning, da der blot for 10 år siden var kun omkring fire millioner pensionister.

Anderledes går det med invalidepensionister, hvis antal er faldende og ligger på under en million i år.

Personer som får udbetalt en eller anden form for pension i Polen udgør 7,27 millioner mennesker, som til sammen får udbetalt 14,4 milliarder zloty hver måned ( næsten 26 milliarder kroner)

Polen har ifølge den seneste folketæling 38,5 millioner indbyggere. ota

Share This