Polen satser på store havne

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: De polske havne sikrer transport af over 30 pct. af alle varer. Efter krigen i Ukraine og i takt med forsøg på at gøre sig mere uafhængig af Rusland og Kina er havnenes betydning blevet endnu større. Polen er kun stærkt med stærke havne, lyder det. Alene i 2022 forventes der en 20 pct. stigning i omladning af varer og råstoffer, helt op til 60 mio. ton. De 113 mio. ton der omlades i Polens større havne sker for de 53.2 mio. i Gdansk, 33.2 mio. tons i Gdynia, 33.2 mio. ton i Szczecin-Swinoujscie og 26.6 mio. i Gdynia.

Havnen i Gdansk har haft største vækst. Gdansk er i særlig grad blevet et knudepunkt. Krigen i Ukraine har betydet, at havnen i Gdansk er blevet den vigtigste havn for eksport af korn fra Ukraine og derudover et knudepunkt for omladning af tungt militært udstyr til Ukraine. Havnen skal efter planen ombygges for at kunne omlade endnu tungere militært udstyr. Gdansk står for 55 pct. af al omladning og for 45 pct. af transit.

Havnene oplever lige nu et regulært investeringsboom. Før den russiske invasion skete 80 pct. af den ukrainske eksport via havne langs med Sortehavet. I dag opererer havnene langs Sortehavet kun på en tredjedel af niveauet fra dengang, det til trods for den aftale om åbning af havne der blev indgået i Istanbul den 22. juli. De store omkostninger for fragt og forsikringer sætter grænser for eksporten. Om brugen af havne langs Sortehavet er permanent, ved vi af gode grunde ikke. Alene derfor anses polske havne for at være de sikreste, at være en form for ”backup” for de ukrainske havne langs med Sortehavet.

Farvandet i havnen op til Gdansk er dybt nok til at kunne modtage de største skibe i verden. Havnen i Gdansk er den største havn i Østersøregionen for modtagelse af containerskibe. Den modtager naturligt nok et stærkt stigende antal af turister og interesserede. Der skal ofres rigtig meget for at få skabt den nødvendige logistik. Der er stadig store problemer med veje og jernbanekapaciteten. Der er således bygget nye lagre for opbevaring af eksempelvis kul og træ, som importeres i stigende mængder og derudover terminaler for re-gassificering af LNG (flydende gas) bragt med skib fra USA og mellemøstlige lande.

EU ønsker at helt at ophøre med at bruge fossile brændsler, men anerkender gas som et overgangsbrændsel på grund af krigen i Ukraine. Den litauiske havn i Klaipeda er også et knudepunkt for import af LNG. Herfra er anlagt en gasledning til Polen. Efter planen skal gassen kunne sendes videre fra Polen til Ukraine, Tjekkiet og Slovakiet via gas forbindelser (interkonektorer). Den nye Baltic Pipe gasledning via Danmark og Østersøen skal også bidrage til at øge forsyningssikkerheden.

Selskabet PGNiG har indgået kontrakter med USA om import af LNG efter ”free-on board” formularen. Tankkapaciteten er et problem og sætter grænser for omfanget af import af LNG. Verden har lige nu 300 større tankere for transport af LNG, de fleste sejler uden for Europa. Sidste år importerede Polen via jernbane 9 mio. tons kul fra Rusland. Den import blev standset i april. Det har skabt store problemer for privat opvarmning. De opvarmes typisk med kul. Det kan skabe problemer for mange polakker og for den polske regering op til næste parlamentsvalg.