Polen og næste præsidentvalg
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Polen: At dømme efter en ny meningsmåling gennemført af IBRIS for Dagbladet “Rzeczpospolita” 26.-27.juli er den siddende præsident Andrzej Duda blevet styrket takket være dennes “dobbelte veto” over for regeringens kontroversielle love på retsområdet, herunder indgrebet over for landets Højesteret.
Var der præsidentvalg nu ville Duda få 36.2 pct. af stemmerne, Donald Tusk står til blot 20.5 pct. Og Tusk vil endda kunne blive truet af Robert Biedron, byen Slupsk’s karismatiske bypræsident, der står til godt 16 pct.
Biedron fremstår som en mulig polsk “Emmanuel Macron” med stor appel til centrum-vendte vælgere. Det er således slet ikke sikkert, at Tusk vil tage del i en anden valgrunde af et kommende præsidentvalg.
Pawel Kukiz står til 7.7 pct., og Ryczard Petru, leder af det liberale parti i parlamentet “Moderne”, til kun 1. 5 pct. 1100 polakker er blevet adspurgt i IBRIS’ måling.