Polen og den europæiske forsvarsintegration

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Det er flere årtier siden EU’s forsvarsdimension (CSDP) blev lanceret, men resultaterne siden har været beskedne. I de seneste år er der blevet lanceret planer for at give forsvarsdimensionen et løft. Frankrig og Tyskland foreslog det i 2016 et form af et særlig ”white paper”. Det dokument tjente som et grundlag for det forslag fra Kommissionen, der førte til etablering af den Europæiske Forsvarsfond og derefter PESCO, et struktureret forsvarssamarbejde med vægt på bl.a. en styrkelse og koordinering af den europæiske forsvarsindustri.

Spørgsmålet er, siger Marcin Zaborowski i et ”policy brief” fra ECFR, i hvilket omfang og hvordan landene i Central- og Østeuropa vil blive inddraget i det europæiske forsvarssamarbejde. Polen eksempelvis var udelukket fra det fransk-tyske forslag fra 2016 om at oprette en forsvarsunion, og det selv om Polen i sin tid sammen med Paris og Berlin havde været med til at lancere selve ideen om PESCO, der blev lanceret som endeligt projekt i december 2017.

Polen havde før 2015 også deltaget i Eurocorps og i EU-operationer i Afrika og i Georgien. Udelukkelsen af Polen siden skyldes helt og holdent Polens forværrede forhold til Frankrig og Polen efter regeringsskiftet i 2015. Dertil kommer, at den polske forsvarsindustri har været og er dårligt integreret i den europæiske forsvarsindustri. Det skyldes iflg. Zaborowski dels mangel på reformer i den polske rustningsindustri og, ikke mindst, at Polen trods EU-medlemskab vægter et tæt forsvarssamarbejde med USA højt.

Den tendens er blevet forstærket i årene siden 2015, også når det gælder våbenindkøb. Polen har enkelte virksomheder, der leverer avanceret militært udstyr, fx WP Electronics og ”Remontowa Shipbuiling”, men det er kun undtagelser fra reglen.

”Polish Defence Holding”(PGZ) er blandt de største virksomheder på våbenområdet i Europa, består af 60 virksomheder og har ca. 18.000 ansatte og endnu flere blandt underleverandørerne. Omsætningen er ca. 1.2 mia. euro. Men PGZ er en kollos på lerføder, om end der fx fra ”Huta Stalowa Wola” produceres ret avancerede produkter.

Hovedproblemet er ejerskabet, da virksomheden er statsejet. Lov og Retfærdighedspartiet besluttede at flytte ejerskabet over til forsvarsministeriet, kort sagt har vi en sammenblanding af sælger og køber. Det førte til udbredt korruption og vennetjenester, virksomheden blev noget nær daværende forsvarsminister Antoni Macierewicz’ eget ”fyrstendømme”. Da Macierewicz i april 2017 udnævnte den 26 årige ukvalificerede Bartlomiej Misiewicz til PZGs ledelse, blev det for meget. Misiewicz måtte trække sig. I januar 2018 kom turen til Macierewicz selv, da han blev ofret i forbindelse med en større regeringsrokade.

I årene 2005-2015 faldt EU-landenes samlede militærudgifter med 11 pct., ned til 200 mia. euro. Under ét blev der brugt 1.4 pct. på forsvaret, men nu stiger de, i 2017 med 4.3. Kun en lille håndfuld stater, deriblandt Polen, lever i dag op til kravet fra NATO om at bruge mindst 2 pct. på militæret.