Polen køber amerikanske kampvogne

M1A2 SEPv3 Abrams Foto: US Military

Polen: Polen vil købe 250 amerikanske kampvogne M1A2 SEPv3 Abrams. Det sagde vicepremierminister Jarosław Kaczyński og forsvarsminister Mariusz Błaszczak onsdag.

Det bliver det største køb siden begyndelsen af 2020, hvor det polske luftvåben købte 32 F-35 maskiner for 17,9 milliarder zloty (ca. 29 milliarder kroner). Amerikanske kampvogne vil koste 23,3 milliarder zloty (næsten 38 milliarder kroner).

Kampvognene skal bruges til fire polske bataljoner og skal være indsat i det østlige Polen for at danne en modvægt til russiske Armata T-14. Den moderniserede amerikanske kampvogn har været brugt i det amerikanske militær siden juli 2020, Polen vil være den næste, foreløbigt tredje bruger af denne kampvogn, umiddelbart efter Australien. ota

Share This