Polen i frontlinjen også økonomisk

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/Ukraine: I 2021 opererede 4.000 virksomheder med polsk kapital i Ukraine. Værdien af de polske investeringer var sammenlagt på over 1 mia. zloty (ca. 1.7 mia. d.kr); og samhandelen oversteg 12.3 mia. dollar. Samhandelen mellem Polen og Rusland var på 22.5 mia., men med et betydeligt underskud for Polen pga. importen af olie, gas, kul og råvarer. Til sammenligning udgjorde samhandelen mellem Rusland og Kina 146.9 mia. dollar, langt mere. Det skønnes, at et totalt forbud mod import af russisk energi vil føre til et fald i det polske bruttonationalprodukt (BNP) på 2.5 pct. Dertil kommer tab som følge af mulige russisk nationaliseringer af polske virksomheder i Rusland.

Den russiske invasion og krigen i Ukraine har fået alvorlige følger økonomisk. Omkring 400.000 ukrainere har været beskæftiget i den polske bygge- og anlæg sektor, men hver tredje er rejst hjem for at kæmpe mod russerne. Polen mangler derfor allerede nu 130.000 ukrainere i bygge- og anlæg sektoren. Oven i dette kommer de problemer, sanktionerne over for Rusland rejser for polsk økonomi i form af dyrere priser på olie, gas og kul, aluminium og metaller.

Virksomheder der opererer i Ukraine må også betale mere for forsikringer og bankgarantier. I de senere år har Polen haft et pænt overskud i samhandelen med Ukraine. På tidspunktet for den russiske invasion var det på omkring 2 mia. dollar eller noget lavere end året før. Polen var i 2021 Ukraines tredje største handelspartnere, efter Kina og Tyrkiet. Rusland var på fjerdepladsen. Også for Polen har krigen i Ukraine haft betydning via kornprisen. Verdensmarkedspriserne på korn er vokset stærkt, da både Rusland og Ukraine indtil i dag har været storeksportører af korn. Et vigtigt spørgsmål er naturligvis, om og i givet fald hvor længe flygtninge fra Ukraine vil blive i Polen. Det bestemmes iflg. det polske ugeskrift ”Do Rzeczy” (11.3.2022) af krig eller fred, i tilfælde af fred af hvilken type fred.

Vinder Ukraine eller får vi finske tilstande, en position som Finland i årtierne efter den finske vinterkrig i 1940, dvs. efter 2. verdenskrig, vil det store flertal af ukrainere sikkert vende tilbage og genopbygge deres land. Taber Ukraine, vil Polen være et meget vigtigt udgangspunkt for den ukrainske modstandsbevægelse. Polen vil da være centrum også for et fortsat politisk ”ping-pong” mellem Warszawa og Washington. Der har over årene været en del forsimplede holdninger blandt polakker over for ukrainere. Særlig modstand vækker UPA-symboler. UPA var den ukrainske hær/milits, der under 2. verdenskrig ikke alene bekæmpede Den Røde Hær, men også den polske og dertil mange uskyldige polakker og jøder. Under den russiske invasion og krigen siges al brug af UPAs symboler at være forbudt. I modsat fald vil Putin bruge det i sin krigspropaganda. Kampråbet ”Slawa Ukrainie”, et citat fra den ukrainske nationaldigter Sjevtjenko, skaber ikke problemer.