Polen bekræfter fundet af nazi-tog
Polen: Alt tyder på, at det nazi-tog, hvor tyskerne forsøgte at fjerne guld og smykker, da Den Røde Hær nærmede sig den polske by Wroclaw, virkelig eksisterer og er fundet. Det siger Piotr Zuchowski, Polens generalinspektør for historisk kulturarv, skriver polske medier.”Jeg er 99 procent sikker, at toget eksisterer, men vi er foreløbigt ikke i stand til at bekræfte togets indhold, siger Piotr Zuchowski, som tilføjer at toget ifølge de billeder, han har set er omkring 100 meter lang.
Ifølge Zuchowski er toget formentlig beskyttet af miner og kræver en professional tilgang, derfor vil dets placering blive hemmeligholdt, indtil man har sikret området.
Det var to lykkejægere, der i midten af august meddelte til de polske myndigheder, at de havde fundet toget og forlangte 10 procent af værdien af togets last. ota