Østrig vil nedsætte socialhjælp for indvandrere som ikke taler tysk

Østrigs kansler Sebastian Kurz Foto: Dragan Tatic

Østrig: Østrig planlægger at nedsætte socialhjælp for udlændinge, som ikke kan tale tysk og for store familier. Ifølge Østrigs kansler Sebastian Kurz skal den formentlig kommende lov beskytte Østrigs sociale system samt styrke motivationen for at søge arbejde, skriver Reuters.

Ifølge regeringsplanerne skal indvandrere og migranter få nedsat socialhjælp til 563 euro om måneden. Dette beløbe vil stige med 300 euro, hvis personen er i stand til at klare en tysk test.

Det er ifølge Reuters umiddelbart uklart, hvorvidt det nye lovforslag er i overensstemmelse med landets forfatning og EU reglerne. Disse kræver, at alle behandles ens. Det er ligeledes uklart, hvorvidt det nye lovforslag kan blive godkendt af den østrigske forfatningsdomstol.

“Bevægelsesfrihed er en frihed til at arbejde i hele Europa. Det er ikke en frihed til at søge de bedste sociale ydelser, siger Kurz, som betegner det nye lovforslag, som et skridt i den rigtige retning. 

Han ser et problem i, at omkring halvdelen af modtagerne af sociale ydelser i Wien er udlændinge. ota

Share This