OSCE topmødet i Skopje

Illustrationsfoto: Wikimedia Commens

Normakedonien: 1. december sluttede OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, topmødet i Skopje, Nordmakedonien’s hovedstad. Som tidligere omtalt i mreast.dk er OSCE verdens største regionale sikkerhedsorganisation bestående af ikke mindre end 57 meget forskellige medlemslande. OSCE blev oprettet i 1975, under den gamle kolde krig, og spillede en vigtig rolle i årene op til murens fald, under Helsingfors processen. I dag, under den nye “kolde krig”, er organisationen en skygge af sig selv.

Ukraine og de baltiske lande boykottede mødet i Skorpje med den begrundelse, at Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov tog del i mødet. Estland’s udenrigsminister Magnus Tsahkna mente, at Lavrov’s plads ikke burde have været omkring OSCE’ bord, men men i et tribunal, underforstået i et krigsforbryder-tribunal.

Lavrov havde heller ikke positive ord med på vejen. OSCE, erklærede han, er blevet et vedhæng til NATO og EU, stik  modsat før 1989. På mødet i Skopje lykkedes det dog at få valgt et formandskabsland for 2024, det blev Malta. 43 ud af de 57 lande stemte for en resolution til minde om Holodomor sultkatastrofen for 90 år siden, der især ramte Ukraine og Kazachstan.

Ungarn fulgte igen sine helt egne veje. Peter Szjiiarto, Ungarn’s udenrigsminister, mødtes med Lavrov. Her blev talt om et fortsat stabilt, forudsigeligt og fair samarbejde. Rusland’s deltagelse i udbygningen af det ungarske atomkraftværk i Paks fortsætter, også de russiske leverancer af gas og olie via Bulgarien. Ungarn vil arbejde for våbenhvile og fredsforhandlinger i Ukraine, afviser at levere våben og vil på EU topmødet den 14.-15. december tale imod Ukraine’s medlemskab af EU. Orbán vil ikke forhindre, at forhandlinger herom påbegyndes i forvisning om, at de ikke fører til noget. Søren.Riishøj

Share This