Orbán vil stoppe økonomiske flygtninge

Viktor Orbán taler på Kossuth ter i Budapest  Foto: Derzsi Elekes Andor

Viktor Orbán taler på Kossuth ter i Budapest Foto: Derzsi Elekes Andor

Ungarn: Økonomiske flygtninge til Europa skal stoppes. Ungarn vil ikke give asyl til personer, som forlader deres land af økonomiske grunde. Det sagde den ungarske premierminister Viktor Orbán i Paris, hvor han deltog i Republikkens march, skriver den ungarske nyhedsserver Portofolio.Viktor Orbán mener, at Europa kun skal tage imod personer, som forlader deres land af politiske grunde og understregede, at hans land ikke har problemer med indvandring.

”Vi har ikke problemer med minoriteterne som bor sammen med os, og deres antal er ikke stigende, på sådan en måde, så man får hovedpine af det, sagde han.

Formand for Det Ungarske Socialistparti, József Tóbiás mener, at Viktor Orbán har misforstået budskabet af Republikkens march og at hans udtalelse er i modsætning til, hvad en million mennesker viste i Paris gader.

Sammenslutningen af de ungarske oppositionspartier, Den Demokratiske Koalition, betegner Orbáns ord som populisme og anfører, at landets regerende parti Fideszs udtryksformer nærmer sig mere og mere det ultranationalistiske parti Jobbik. ota

Share This