Orbán tilfreds med resultatet af folkeafstemningen om flygtningekvoter

Viktor Orbán Foto: Derzsi Elekes Andor

Viktor Orbán Foto: Derzsi Elekes Andor

Ungarn: Den ungarske premierminister Viktor Orbán betegner resultatet af folkeafstemningen om obligatoriske flygtningekvoter, som glimrende og lover ændringer af den ungarske forfatning, skriver ungarske medier.

Hele 98,2 af ungarske vælgere afviste ved søndagens folkeafstemning obligatoriske flygtningekvoter. Folkeafstemningen er dog erklæret ugyldig, da stemmedeltagelsen kun var 43,9 procent og dermed ikke nåede op på de nødvendige 50 procent.

Viktor Orbán betegner dog folkeafstemningen alligevel som en succes, som skal respekteres og forankres i den ungarske forfatning. Han understreger, at ved gårsdagens folkeafstemning deltog 15 procent flere vælgere end ved det seneste valg til Europa Parlamentet. ota

Share This