Orbán ønsker selvstyre for ungarere i Ukraine
Ungarn/Ukraine: Ungarns premierminister Viktor Orbán opfordrer den ukrainske regering til at give det ungarske mindretal i Ukraine selvstyre. Han mener, at det er det eneste de ukrainske politikere kan gøre, hvis de vil undgå uro i landet.
”Ukraine bliver aldrig et stabilt og demokratisk land, hvis landet ikke giver dobbelt statsborgerskab, kollektive rettigheder og selvstyre til sine etniske minoriteter,” sagde Viktor Orban i ungarsk tv.
Det er anden gang, at Viktor Orban opfordrer Ukraine til at give autonomi til det ungarske mindretal, som består af omring 200.000 mennesker.
Viktor Orbáns regering har allerede under sin første regeringsperiode vedtaget en lov, som giver ungarerne i udlandet mulighed for at søge ungarsk statsborgerskab. Loven dengang, ligesom udmeldingen om ungarernes autonomi vækker langtfra begejstring i Ungarns nabolande, som alle har et stort ungars mindretal. ota