Ad

Orbán: liberalt demokrati er blevet ”liberalt ikke-demokrati”

Viktor Orbán Foto: European People’s Party

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn: Forleden var det ”Europa-dag” også i Danmark, ment som en hyldest til EU. Tilgangen er mildt sagt anderledes, hvis vi lytter til Ungarns Viktor Orbán. Begrebet liberalt demokrati er reelt ophørt med at eksistere og er blevet ”liberalt ikke-demokrati”, siger Viktor Orbán, senest i et interview til den konservative slovakiske nyhedsportal ”postoj.sk” refereret på websiden ”Hungary Matters” (7.5.2021).

Liberalt ikke-demokrati rummer godt nok ”liberalisme”, men er ikke demokrati, fastslår han. De liberale har stræbt efter ”hegemony of opinion”, som de vil opnå gennem politisk ”korrekthed” og stigmatisering af konservative og kristne værdier og gennem at negligere dem.

Om Fidesz’ udtræden af den kristelig-demokratiske gruppe i Europaparlamentet (EPP) og målene for fremtiden erklærede Orbán, at det primære mål må være at forandre Bruxelles. I den nuværende form er EU ikke i stand til at løse folk daglige problemer. Vi har tidligere set det i forbindelse med finanskrisen 2008-09 og under flygtningekrisen i 2015 og i årene derefter. EPP var dengang ikke i stand til at løfte opgaven.  Målet må være et etablere et nyt fællesskab, der kan løse opgaven bedre.

I interviewet blev han også spurgt om forskellene mellem Ungarns og Tysklands holdninger i flygtningespørgsmålet. Øget immigration vil uundgåeligt føre til udvikling af parallelsamfund og det, der uundgåeligt er følgen heraf. Det ønsker jeg ikke skal ske i mit eget land, Ungarn, mener Orbán. Der er institutioner og ”komponenter” i EU der bør styrkes; men det indbefatter det mellemstatslige samarbejde, ikke Europaparlamentet. Spørgsmålet er ikke et ja eller nej til EU som sådan, men hvilket EU vi ønsker os. Et ”forenet europæisk folk” kan ikke skabes på denne side af 2030.

Vi vil have ungarere, polakker, slovakker, tyskere og franskmænd/kvinder, nationer og stater der samarbejder omkring det, de kan enes om. Spørgsmålet er, om post-kristne og post-nationale samfund kan løse opgaven i Vesteuropa, det gamle Europa. Det tror han ikke på. Orbán har større tillid til Centraleuropa, samarbejdet mellem Visegrad-landene.

Ungarn støtter også EU’s udvidelse i Vestbalkan. Orbán er optimist, ”vores børn vil få det meget bedre end os”. Det er som sagt ikke første gang, Orbán ytrer sig kritisk om det liberale demokrati. For det liberale ”mainstream” i Bruxelles er han en større ideologisk udfordring end Polens Jaroslaw Kaczynski.