Orbán besøger Storbritannien, som første EU-leder efter Brexit

Viktor Orbán Foto: Hungary Government

Ungarn: Ungarns statsminister Viktor Orbán besøgte, som den første eller anden EU leder efter Brexit, Storbritannien, hvor han mødtes med den britiske premierminister Boris Johnson. Den første, eller måske den anden, fordi Johnson mødtes tidligere med den irske premierminister Michael Martin på et hastemøde. Udover Martin har ingen af EU-landenes ledere besøgt Storbritannien efter Brexit. 

Efter mødet besvarede Orbán talrige spørgsmål fra journalister på engelsk, og det er blevet bemærket af ungarske medier, da den potentielle leder af oppositionen og kandidat til premierministerposten, den nuværende borgmester i Budapest Gergely Karácsony, offentligt har indrømmet, at han ikke er særlig god til engelsk. 

Ifølge Orbán talte han med Johnson om energi-, forsvar-, udenrigspolitik og samarbejde mellem Storbritannien og Ungarn eller Visegrad landene. Downing Street udgav en erklæring om, at Johnson under mødet mellem de to statsmænd nævnte menneskerettigheder, demokrati og LGBT-emner, som Orbán smilende bekræftede. Under et pressemøde med engelske journalister forsvarede Orbán sin regering og dens anti-migrationpolitik, men nægtede, at kampagnen mod George Soros havde at gøre med antisemitisme.

Han beskrev Soros som en “talentfuld ungarsk iværksætter” og betegnede Soros som en “seriøs modstander”. fordi han “støtter migration og finanserer ikke-statslige organisationer, der organiserer migration”.  

Orbán studerede i Storbritannien i 1989, hvor han var på et studieophold på Oxford University, hvor han studerede historien af den britiske liberale tankegang. Dengang ved hjælp af et legat fra Soros Fonden. 

Share This