Økonom: Europolitikere har udnyttet coronakrisen til en større europæisk integration

EU Parlamentet i Strassbourg Foto: Bebu 65

EU: Det fælleseuropæiske lån og genopretningsfond, som EU parlamentet med en stor opmærksomhed vedtog i denne uge, er et pragteksempel på, hvordan europæiske pro-Bruxelles politikere har formået at udnytte coronakrisen til styrkelsen af den europæiske integration. Under normale tider ville den være ganske utænkelig. Nu er den oven i købet foregået uden at hverken medierne eller borgerne i EU stillede spørgsmålstegn ved den. Det mener den tjekkiske økonom og medlem af Det tjekkiske Økonomiråd, som rådgiver Tjekkiets regering, Lukas Kovanda i en podcast på hjemmesiden Kupredu do minulosti.

“Sammen med Bruxelles optager vi nu en kæmpe gæld og bliver mere og mere bundet til Bruxelles. Den europæiske integration har taget et stort spring fremad, noget pro-Bruxelles-politikere ikke engang turde at håbe på før coronakrisen. Vi må nu acceptere, at vi i fremtiden vil blive stillet til ansvar for andre landes gæld. Da vi er et af de mindst forgældede lande, betyder det nok, at vi i fremtiden bliver nødt til at hjælpe nogen ud af problemer, siger Kovanda og fortsætter:

“Vi ser en tendens til, at EU landene og nu EU som helhed optager gæld. Samtidig bestemmer Bruxelles mere og mere om, hvordan de enkelte lande skal bruge pengene. Det betyder, at de europæiske lande bliver knyttet mere og mere til Bruxelles. EUs pro-europæiske politikere har brugt covid-krisen meget klogt og har været i stand til at tage et kæmpe og afgørende skridt imod en europæisk integration. Det skete næsten uden diskussion og uden mediernes opmærksomhed. Det betyder, at euro-gældsunionen er i kraft nu og betyder også, at det rigere nord overtager endnu mere ansvar for gælden af de sydlige lande med Italien, Spanien i spidsen. Genopretningspakkens formål er især at genopbygge Italien, der blev ramt hårdest af coronavirus og dens økonomiske konsekvenser. Men Italiens økonomi var ramt længe før corona. Cirka 30 procent af EU’s genopretningsplan skal gå til Italien.

Lukas Kovanda ser et problem i den gældsætning, der finder sted i Europa.

“Gæld er et globalt fænomen. USA er i gæld, og det samme gælder eurozonen som helhed og EU som helhed. I europæiske lande er det nu i gennemsnit en gæld på 100 procent af bruttonationalproduktet. Det betyder, at alt der produceres i disse udviklede europæiske lande på et år, også skyldes væk. Vi kan være i gæld længe nok, men en dag vil “D” -dagen komme, hvor det vil være nødvendigt at begynde at betale af på denne gæld. Til den tid vil der opstå et stort problem, fordi den nuværende økonomiske vækst, selv før covid og endnu mere markant efter covid, er drevet af gæld. Dette kan ikke fortsætte på ubestem tid. Det er simpelthen ikke muligt at øge gælden på ubestem tid, hvilket efter min mening burde være klart for enhver gymnasieelev. Hvis det var så let, ville vi have akkumuleret en enorm gæld i århundreder. Men vi ved fra historien, at med gælden før eller senere stiger risiko for problemer på det sociale område. Og det vil en dag resultere en ny krise, som vil være meget værre, mere grundlæggende, og meget mere belastende end den nuværende covidkrise, siger Kovanda.

Hvad betyder det for fremtidige generationer, spørger økonomen og selv besvarer spørgsmålet.

“Når fremtidige generationer, vores børn og børnebørn, vil have negative renter i banker, fordi vi nu forbruger en fremtidig formue, vil de leve i et miljø, hvor man mister penge, hvis man har dem. Vi lever stadig eller har levet, hvor det at spare op stadig betød, at pengene blev multipliceret og værdsat. Men vores efterkommere, fremtidige generationer vil allerede leve i en verden, hvor de ved at spare skal betale af på den gæld, som vi skaber nu. Det vil naturligvis skabe et kæmpe problem, fordi der vil være en stor mistillid til systemet. ota

Share This