Østrig i modvind, inviterede Rusland til OSCE mødet i Wien

Illustrationsfoto: Wikimedia Commons

Østrig: Østrig står over for skarp kritik fra vestlige allierede for at invitere russiske lovgivere og give dem visa til det kommende OSCE-topmøde i Wien. Østrig hævder, at russerne, om man vil det eller ej, er store spillere i Europa, som man skal forhandle med. Kritikerne mener, det umuligt at sidde til bords med et land, der fører en aggressiv krig.

Ukrainerne har allerede meddelt, at hvis russerne kommer til Wien, bliver de hjemme. Delegerede fra tyve andre lande klager også over Ruslands deltagelse. Ifølge AP sendte de et brev til de østrigske arrangører, hvor de opfordrede dem til at tilbagekalde visa fra de inviterede russiske lovgivere, som er underlagt sanktioner.

Østrigske embedsmænd har foreløbigt ikke kommenteret klagerne. Udenrigsminister Alexander Schallenberg har dog tidligere udtalt, at “på trods af brutal russisk aggression skal kommunikationskanalerne med Moskva holdes åbne.” Desuden påpegede hans kontor, at Østrig som værtsland er forpligtet til at arrangere visa til alle delegerede. ota

Share This