Nye og gamle oligarker fastholder politisk magt i Ukraine

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Mange lande kender til sammenblanding af politik og økonomi. ”Business-firm politics”, hvor rigmænd opretter partier og sikrer sig ministerposter har vi set fx i Italien under Berlusconi og Tjekkiet i form af partiet ANO, oprettet og drevet af landets nuværende finansminister, rigmanden Andrei Babis.

Det oligarkiske system er dog mest forbundet med SNG-landene. I Moldova har rigmanden Vlad Plahotnius en særdeles stærk position, hvilket vi også erfarer lige ved præsidentvalget, der nu skal ud i en anden runde.

Ukraine har af gode grunde i særlig grad været i fokus. Ukraine har haft to oprør, i 2004 og 2014 mod ”systemet”, men det har ikke for alvor rokket ved det oligarkiske system. I en interessant analyse for det polske Centrum for Øststudier (OSW) kortlægger Wojciech Kononczuk, hvilke oligarker der siden Maidan har haft en særlig stor indflydelse på præsidenten og regeringen, og peger også på årsager til, at ”de-oligarkisering” ikke er lykkedes.

Her peger han især på den svage og korrumperede stat, landets svage og internt splittede regeringer og parlamenter, den forsatte krig i Østukraine, oligarkernes kontrol over medierne og over de strategisk vigtigste økonomiske sektorer.

Både præsident Porosjenko, hans parti og Folkefronten har indgået stiltiende aftaler og en ”forståelse” med oligarkerne. Retssystemet har ganske enkelt ikke evnet eller villet slå ned på oligarkernes magt, og de politiske partier er afhængige af dem, i særdeleshed når det gælder stemmer i parlamentet og partifinansiering.

Til gengæld for partistøtten får oligarkerne beskyttet deres ejendom og formue, sikrer sig fortrin ved privatiseringer og gode muligheder for lobbyisme.

Både de ”gamle” oligarker, Rinat Achmetov, Dmirti Firtasz og Ihor Kolomojski, og nye oligarker har stor magt og indflydelse. De ”gamle” oligarker har mistet store formuer, i 2013 havde de fem rigeste oligarker i Ukraine tilsammen omkring 25 mia. dollar i formuer, svarende til 14 pct. af landets samlede BNP. I dag er formuen nede på 7.1 mia. dollar.

De nye oligarker (se listen neden for) har typisk mindre formuer, men rigeligt til at øve en stærk politisk indflydelse på præsidenten og Folkefronten, de to regeringspartier. Iflg. Kononczuk har Ihor Kolomojski især stor indflydelse på Folkefronten, det Radikale Parti og ”Genfødsel”, Dmitri Firtas på dele af Porosjenko’s Blok og Oppositionsblokken, hvor Achmetov også står ret stærkt.

Alliancerne har ikke været stabile, snarere ”elastiske” og med forskydninger i kølvandet på Maidan oprøret i 2014, der jagede Janukovitj og hans ”familie” ud af landet.

 

Oligarkernes ejerskab af TV-markedet, andele i pct.

Viktor Pintjuk:       23 pct                         Petro Poposjenko: 1 pct.

Dmitri Firtas :         21 pct.                       Andre oligarker:     5 pct.

Ihor Kolomoiski:     20 pct.                       øvrige ejere:           17 pct

Rinat Achmetov:     13 pct

De vigtigste oligarker omkring præsident Poroskenko’s og Folkefronten:

Petro Porosjenko:

stærk indflydelse: Juri Kosiuk, Ihor Kononenko

en vis indflydelse: Rinat achmetov, Serhij Lovotjkin

Dmitri Firtas

Jaceniuk og Folkefronten:

Stærk indflydelse: Mykola Martynenko, Andrij Ivanczuk, Leonid Jurisjev

En vis indlfydelse: Ihor Kolomoiski