Nye anholdelser i Hviderusland

En demonstration i Minsk Foto: FB

Hviderusland: Det hviderussiske politi har tirsdag anholdt flere demonstranter, som demonstrerede til støtte for oppositionsleder Marija Kolesnikova, som myndighederne uden held forsøgte at udvise af landet.

BBC betegner anholdelserne som brutale, TASS som hårde. Flere er angiveligt blevet anholdt af maskerede politimænd uden identifikation.

Myndighederne forsøgte tirsdag at deportere tre oppositionspolitikere til Ukraine. Kolesnikova havde dog angiveligt revet sit pas i stykker på grænsen til Ukraine og kunne derfor ikke deporteres. De andre to, Anton Radnjakou og Ivan Kraucov befinder sig nu i Ukraine. ota

Share This