Ny russisk lov kan hindre oppositionen i at stille op ved et valg

Vladimir Putin Foto: Kremlin

Rusland: Ruslands præsident Vladimir Putin har underskrevet en lov, der forhindrer medlemmer og sponsorer af organisationer, der er erklæret for ekstremistiske eller terroristiske i at deltage i valg. Oppositionen ser loven som et forsøg på at neutralisere oppositionen inden parlamentsvalget i september. Ifølge kritikerne er loven hovedsageligt rettet mod støtter af den fængslede Alexej Navalnyj.

Loven træder i kraft på tidspunktet for dens officielle offentliggørelse, skriver Meduza. 

Det skete fredag. Lovteksten blev offentliggjort på det websted, hvor russisk lovgivning offentliggøres. Lovforslaget blev vedtaget af i maj og godkendt onsdag.

Ifølge Kommersant vil lederne af grupperne, der er erklæret ekstremistiske, ikke have mulighed for at stille op i fem år, almindelige medlemmer og de, der støtter en givet bevægelse økonomisk i tre år. Ifølge TASS beregnes denne periode fra datoen for domstolens beslutning om at forbyde organisationen som ekstremistisk eller terrorist. ota

Share This