Ny regering i Slovakiet på plads, hvad kan vi forvente?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Slovakiet: Den ny regering i Slovakiet har fået stor omtale, i højeste grad også uden for landets grænser. Sidste år blev der valgt en liberalt indstillet præsident, Zuzanna Caputova, og ved parlamentsvalget for nylig fik vi ny regeringschef, Igor Matovic. Ikke mindst i Polen er valgene i Slovakiet blevet fulgt tæt, især i de kredse, der ønsker Jaroslaw Kaczynski og hans parti, Lov og Retfærdighedspartiet sat fra magten.

Parlamentsvalget sidste år gav som bekendt Lov og Retfærdighedspartiet, det største parti i koalitionen Forenet Højre, et svækket mandat. Det store spørgsmål er, om polakkerne gør som slovakkerne og her i maj vælger en liberalt indstillet præsident. Mange slovakker har frem for alt ønsket nye personer på de ledende poster, nye ansigter. Partiernes politiske programmer derimod er vagt og bredt formulerede med fokus på bekæmpelse af korruption og på partilederne selv, dertil politiske stil.

Som sagt i en analyse af Tomasz Mackowiak i det polske ”Polityka” (11.2020) er Matovic mester i ”politisk spin” og politisk ”marketing”. Hans politiske holdninger er derimod ikke lette at tolke. Nogle er ret populistiske, fx når det gælder indvandring og LBGT. Matovic elsker bestemt ikke Donald Trump. Han er katolik, som sagt imod LBGT og ægteskaber mellem homofile, men samtidig forsvarer kvinders ret til abort, ligesom han er liberalt indstillet over for romaer.

Peter Pollak som Matovic overlod mandatet i Europaparlamentet til, er roma. Mistilliden til partierne og landets institutioner har i lang tid været på lavpunktet, og det har betydet mest. Matovic fremstår for mange som et ”friskt ansigt”, uanset at han har været politisk aktiv i 10 år.

Matovic gør en dyd ud af at hans party OLaNO ikke har medlemmer, kun 50 i alt! De der stiller op for ”partiet”, er frit stillet politisk og kan derfor stemme som de vil i parlamentet. I det forrige parlament havde OLaNO oprindeligt 19 indvalgte, men da valgperioden udløb, var tallet nået ned på 10. Det generer ikke Matovic, OLaNO skal være et parti for ”almindelige og selvstændige borgere”.

Men det kan blive et problem, hvis det gentager sig, nu hvor han har dannet regering. Måske derfor satsede Matovic på at få skabt en regering med et stort flertal bag sig i parlamentet, hvilket lykkedes. Faktisk har den ny regering flertal for at ændre grundloven forudsat at der kan opnås enighed om indholdet. Eneste oppositionspartier er Smer-SD, det tidligere regeringsparti og Kotleba’s højreekstreme folkeparti (LsNS). 

At antallet af partier i parlamentet er reduceret til 6 gjorde afgjort regeringsdannelsen lettere. Ingen ungarske partier fik pladser i parlamentet, heller ikke det nationalistiske SNS og præsident Caputova’s parti, Progressivt Slovakiet. Det manglede blot omkring 900 stemmer for at klare spærregrænsen (på 7 pct.).

Ud over OLaNO består den ny regering af partierne SAS, et liberalt parti, eks-præsident Kiska’s parti For Folket, et centrumparti, og nok så vigtigt, Boris Kollar’s ”Vi er en Familie”, et uforudsigeligt højreparti. Kollar, milliardær og far til 10 børn med 9 forskellige kvinder (!!), har slået på traditionelle familieværdier og modstand mod LBGT, og er stærkt imod indvandring. Han har flirtet med politikere som Marine Le Pen i Frankrig, Matteo Salvini i Italien og det tyske højreparti AfD. 

Kort sagt, ét regeringsparti er liberalt (SAS), to andre er centrumorienteret, OLaNO med en hældning mod højre, For Folket med hældning mod midten, og det fjerde regerings, Kollars parti, er et højreparti. Som sagt af Ivan Godarsky i en analyse for ”Balkan Insight” (10.3.2020), Kollar bliver det største problem for Matovic. Men træder han ud, har regeringen stadig et flertal bag sig i parlamentet.

Kiska har udtrykt forbehold over for Kollar’s deltagelse i regering; efter sigende skal Kollar tilbage i 1990erne have haft tætte kontakter til landets mafia-bosser. Slovakiet vil også med den ny regering fremstå som et kristent katolsk land og være imod fx ægteskab mellem personer af samme køn. Regeringen vil måske også kopiere Viktor Orbáns metode med at spørge folket om dets mening, fx ved at sende spørgsmål direkte til vælgerne pr. brev eller via de sociale medier og også gennemføre konsultative referenda (folkeafstemninger).

OLaNO har altid talt for direkte demokrati, ikke for partidemokrati. Vi skal kort sagt ikke vente et mere liberalt, snarere et andet Slovakiet, med nye personer i toppen og en ny politisk stil. EU og NATO politikken bliver næppe ændret nævneværdigt. Slovakiet vil forblive i euroen og være tæt knyttet til Tyskland og Frankrig, men uden at opgive Visegrad-samarbejdet og modstanden mod indvandring.