Ad

Ny guvernør indsat i Khabarovsk

Demonstrationerne i Khabarovsk til støtte for Frugal Foto: POLYAKOV

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Overraskende for de fleste har Vladimir Putin indsat Duma-medlemmet Mikail Degtyarev som ny guvernør i Khabarovsk regionen efter Sergei Furgal, som Putin afsatte og derefter arresterede 9. juli mistænkt for medvirken ved et kontrakt-drab.

Med valget af Degtyarev har Putin ikke valgt en af sine egne, men i stedet gjort partiet LDPR ansvarlig for at få mere ro i gaderne efter flere uger med demonstrationer pga. fængslingen af Furgal.

Furgal var – og er – ikke hvem som helst. I 1990erne startede han sin forretningskarriere via grænsehandel med Kina. Khabarovsk ligger ikke langt fra Kina, ja afstanden til Bejing er kortere end til Moskva. Som mange andre forretningsfolk engagerede Furgal sig snart i politik og blev Duma-medlem. Han var ikke i opposition, som beskrevet af af Michal Kalcewicz i det polske ”Newsweek” (august 2020), var han ”konjunkturalist” og ”tilpassede sig efter forholdene”.

For to år siden stillede Furgal op som kandidat ved guvernørvalget i Khabarovsk for det liberal-demokratiske LDPR, som i praksis er alt andet end ”liberalt”, og som i Dumaen optræder som et ”loyalt oppositionsparti”. Furgal vandt ved guvernør-valget klart over kandidaten fra Forenet Rusland, Putins parti, hvis popularitet var stærkt faldende. Som guvernør opnåede han meget hurtigt høj popularitet. Han fyrede embedsfolk, begrænsede budgettet og også udgifterne til transport og rejser. Nok så provokerende, afviste han de forfatningsændringer, som Putin ønskede, og som bl.a. gjorde det muligt for Putin at fortsætte på præsidentposten efter 2024. Ved folkeafstemningen fik forlaget til forfatningsreform 62 pct. opbakning i Khbarovsk, noget under niveauet i andre regioner.

Under corona krisen trodsede han Kreml og iværksatte sine egne indsatser på området. Den 9.juli faldt dommen, da maskerede folk fra sikkerhedstjenesten FSB arresterede ham. Det bragte titusinder på gaderne i protest, omkring 70.000 eller mere end to procent af samtlige indbyggere på godt 500.000. Andre byer i regionen oplevede også demonstrationer, fx Komsomolska nad Amur, Omsk og Vladivostok.

Khabarovsk regionen (”kraj”) har en særlig position med en tradition for krav om udstrakt uafhængighed fra Moskva. Syv timer adskiller Khabarovsk fra Moskva. Med andre ord, når der demonstreres i gaderne i Khabarovsk sover befolkningen i Moskva stadig. Takket være nærheden og samhandelen med Kina er der skabt stærke selvstændige lokale politiske og økonomiske eliter. Følelsen at Moskva betragter regionen som en ”koloni” er udbredt.

Nu skal den blot knap 40-årige Mikail Degtyarev forsøge at skabe ro i Khabarovsk. Nemt bliver det ikke. Dermed kaster Putin ansvaret over på Zjirinovskij og hans ”liberal-demokratiske” parti. Måske ministerpræsident Mikail Misjutin rejser til Khabarovsk for at få dæmpet gemytterne.

Rusland har over de seneste år oplevet en del lokale oprør og demonstrationer, nogle i protest mod forslag fra Moskva om pensionsreformer, andre omkring rent lokale anlægsprojekter, fx i Jekaterinburg mod nedlæggelse af en populær park for at give plads til opførelse af en kirke. De lokale protester er normalt ikke anti-systemiske og gået i sig selv, måske fordi Moskva har bøjet sig. Men oprøret i Khabarovsk er en udfordring for Kreml.