Ny bog om Ungarns nationale traume, Trianon

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ungarn: Her omkring 100-året er der blevet skrevet rigtig meget om Trianon-traktaten.  I Polen udgives i disse dage ”Trianon, det ungarske syndrom” (” Wegierski Syndrom Trianon”). Forfatteren er Bogdan Góralczyk (født 1954), publicist og tidligere ansat ved den polske ambassade i Budapest.

Det polske ugeskrift ”Polityka” bringer i den anledning et på mange måder interessant interview med forfatteren. Trianon har været et historisk traume for Ungarn. At fredsbetingelserne efter 1. verdenskrig var endda meget brutale for Ungarn er bredt accepteret både i og uden for Ungarn. Som følge af traktaten kom 3.5 mio. ungarere til at leve uden for landets grænser.

Góralczyk siger meget rammende, at ”Ungarn grænser op til sig selv”, at Ungarn efter Rusland har den største diaspora i verden. At Ungarn reelt ikke accepterer de nuværende grænser, fremgår af landets grundlov! Her benyttes navnet ”Ungarn”, ikke ”republikken Ungarn”, det sidste navn antyder et Ungarn inden for de nuværende grænser.

At Ungarn fik en så brutal behandling under fredsforhandlingerne 1919-20, skyldes flere omstændigheder, siger forfatteren. Én årsag var selvforskyldt. Modsat Rumænien evnede Ungarn ikke at skifte side, da det stod klart at krigen var tabt. Det samme skete under 2. verdenskrig, hvor Ungarn modsat Rumænien var allieret med Tyskland helt frem til krigens afslutning.

Trianon var tabubelagt under kommunismen, Sovjetunionen havde ingen interesse i at (gen)rejse spørgsmålet om Ungarns ydre grænser. I de første år efter 1989 hørte vi heller ikke meget til Trianon. I de år var andre emner, især de økonomiske reformer, øverst på dagsordenen. Men da Orbán og Fidesz kom til magten efter valget i 1998 blev årsdagen for Trianon, den 4. juni gjort til en mindedag (sørgedag).

Ungarere uden for landets grænser fik mulighed for at få ungarsk statsborgerskab, den ret har mere end 1 mio. siden benyttet sig af.  Trianon har over årene skabt spændinger til nabostaterne, og især til Rumænien. Ved Trianon traktaten mistede Ungarn Transsylvanien og dermed ikke mindre end 92.000 km2 landområde. Seklerland, der ligger over 200 km fra Budapest, og hvor der bor næsten 1 mio. ungarere har en særlig stor betydning. Her har Orbán igennem flere år holdt nogle af sine omdiskuterede taler.

26.juli 2014 udtrykte han i meget klare vendinger afstand fra det liberale demokrati og foretrak det illiberale. Og for to år siden sagde han, at Ungarn i 1989 bevægede sig mod ”vest”; nu bør det gå den anden vej, at det gamle Europa lytter til og lærer af ”øst” og erkender, at det ikke-liberale demokrati er fremtiden.

I Sekler-land stemmer omkring 90 pct. på Fidesz ved valgene, knap så højt er opbakningen blandt ungarere bosiddende i de andre nabostater, fx Slovakiet. Historiepolitikken fornægter sig ikke, påpeger Bogdan Góralczyk, i Budapest er fx rejst et mausoleum til minde en ofre, dem der blev forvist til nabostaterne, noget i stil med mindesmærket for Vietnam-krigens ofre i Washington.

Góralczyk peger på, at Orbán’s ”åbning mod øst”, over for Rusland og Kina, skal ses i sammenhæng med Trianon-syndromet. Ganske som vestmagterne svigtede Tjekkoslovakiet groft i 1938, svigtede de Ungarn i 1920. Med åbningen over for Rusland og Kina ønsker Orbán at markere sin utilfredshed, at spille ”på alle muligheder”.

Han ved, at han er upopulær i EU-systemet og i Rumænien. Forholdet til nabolandene Slovenien og Kroatien og til Serbien er derimod godt, og Orbán samarbejder med Polen, Tjekkiet og Slovakiet inden for rammerne af Visegrad-samarbejdet. Modsat Rumænien, har Trianon 1920 ikke ødelagt forholdet til Slovakiet. Mødet for en måneds tid siden mellem Orbán og Matovic var ganske harmonisk. Ungarerne bosat i Slovakiet fravalgte ved sidste valg de etnisk ungarske partier for første gang siden delingen af Tjekkoslovakiet tilbage i 1993.