Ny bog om krige siden 2. verdenskrig sætter konflikten i Ukraine i perspektiv

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Anmeldelse: Krigen i Ukraine er kun  en enkelt i rækken af mange siden 2. verdenskrigs afslutning og også siden Sovjetunionens undergang i december 1991. I 2023 udkom på det britiske William Collins forlag en ny bog, der på spændende vis sætter krigen i Ukraine i historisk relief. Bogen kan bestemt anbefales. Iflg. forfatterne har vi siden 2. verdenskrig alt efter optællingsmetode haft mellem 150 og 300 krige. Vi kan lære meget af historien. Som sagt af Henry Kissinger var Vietnam-krigen (omtalt s.78 i bogen)) “a wrong war- at the wrong place, at the wrong time, with the wrong army”. USA tabte og blev ramt af et “Vietnam-syndrom”. Hvad vi har oplevet i Ukraine siden den russiske invasion i februar 2022 er ikke enestående.  

Bogen der er skrevet af general David Petraeus og Andrew Roberts kommer vidt omkring, indeholder afsnit om de arabisk-israelske krige, Korea og Vietnam krigene, Golf krigen, krigene på Balkan i 1990erne, krigen i Afghanistan samt guerilla krige og konflikter i Afrika og Sydamerika. Pladsen tillader ikke at gennemgå alle. I det følgende koncenterer jeg mig om begreber og konklusioner, der efter min mening har betydning for at forstå krigen i Ukraine i dag.

Her vil jeg lægge vægt på følgende:

1. “Proxy wars” eller stedfortræderkrige. De kan være begrænsede eller omfattende. Stedfortræderkrig oplever vi i Ukraine. Stedfærtræderkrig fandt sted også sted under den gamle kolde krig, eksempelvis via Sovjetuniones opbakning til Cuba’s engagement i Afrika og USAs egen kamp mod styret i El Salvador. Villigheden til at føre”proxy wars” eller rigtige krige er størst, når vigtige geopolitiske interesser er på spil. Det oplever vi i højeste grad  her under krigen i Ukraine. 

2. “Suprise attacks”, overraskelsesangreb   

Har til hensigt at overrumple modparten og opnå hurtig gevinst på slagmarken. Nordkoreea forsøgte det i 1950. Sadam Hussein i Irak 1990-91 og  juntaen i Argentina i 1982 under Falklandkrigen. De troede ikke, at angrebet blev besvaret så hurtigt, i Argentinas tilfælde af England. Rusland blev overrasket over Vestens hurtige svar på efter invasionen af Ukraine i februar 2022. 

3. “Overpromisering”, at love for meget

Har fundet sted mange gange fra politikere og generaler. Et eksempel er general Mac Arthurs løfte om hurtig sejr i Korea. I 1962 lovede general Harkins, at “the war (i Vietnam) will be over by Christmas”. Den varede 11 år længere. Generaler i Rusland lovede Putin hurtig sejr i Ukraine. Krigen har foreløbig varet i over to år og uden udsigt til fred foreløbig.

4. “Demonstrate credibility”, at udvise troværdighed. Kennedy forsøgte det flere gange i begyndelsen af Vietnamkrigen. I dag kæmper Vesten med problemet i forbindelse med Ukraine. Hvor langt skal vi gå? Svarene har været og er forskellige, med en “fredslejr” over for en “retfærdighedslejr”

5. “Geopolitics matters”, nationale interesser kommer i første række

Stater, det være sig Rusland eller vestlige lande, er klart mest villige til at gribe ind militært og/eller føre “proxy wars” i geopolitisk vigtigt placerede lande. Vietnam, Irak og Afghanistan og Ukraine er eksempler på det. Krigen i Rwanda 1993-94 kostede på få måneder 800.000 mennesker livet. Ingen, heller ikke vestlige lande, var villige til effektivt at gribe ind for at standse blodbadet. Lav geopolitisk interesse og uvillighed til at lide tab vejede tungest. 

6. “Substitutes for war”, erstatning for ikke  vinde en krig, villighed til at tabe eller indgå kompromis og/eller en fredsaftale. Er aktuelt også i forbindelse med krigen i Ukraine.

7. “Kill ratio”, antallet af døde på slagmarken, fordelingen:

I mange krige er tab meget ulige fordelt. Nogle lande, ofte 3. verdenslande og Rusland har været villige til at acceptere meget store tab,  senest under krigen i Ukraine. For vestlige lande forholder det sig modsat. 14.6650 amerikanere mistede livet under Korea krigen i november og december 1950, et højt tal. Men alene i maj-juni samme år mistede kommunisterne mange flere, omkring 160.000. Belgien trak sig fra krigen i Somalia pga tab af blot 19 soldater fra de fredsbevarende styrker. Kosovo krigen blev af USA og NATO side ført fra luften, kostede ikke menneskeliv. For første gang i historien blev krig vundet alene med brug af luftvåbnet.  6-dages krigen i 1967 kostede Israel 800 døde sammenlagt De egyptiske tab var 10 gange højere. Golf- krigen 1990-1991 kostede 292 fra koalition-styrkerne livet, heraf 219 amerikanere. De irakiske tab var på mellem 20.000 og 30.000.

 8.”Equilibrium” (ligevægt) og “contraoffensive” (modoffensiv):

Oplevet fx i Vietnam, hvor Nordvietnam i perioder holdt sig til guerillakrig, men i andre tilfælde gik frem som under PET offensiven i 1968. Ukraine forsøgte  en modoffentiv i 2023 under krigen med Rusland, men den lykkedes som bekendt ikke. Indtil videre har vi “war forever”. Den kan ende med en langvarig “hverken krig eller fred”, et Korea-scenarie .

9. “Wiedergutmachen”, det at genopobygge og skabe forsoning efter krige, oplevet i Jugoslavien og i Tyskland efter 2. verdenskrig. Bliver aktuelt efter afslutning på krigen i Ukraine.

10. “Wars of the future”, fremtidens krige

Her omtales i bogen hybridkrige, brug af robotter, droner. “jammers” og kunstig intelligens, disinformation, brug af sociale medier og satelitter samt målrettede sanktioner over for modparten. Krigen i Ukraine har efterhånden været kendetegnet også ved brug af de typer. 

General David Petraeus, Andrew Roberts, “A“, William Collins, printed in UK, 223,  536 sider