Ad

Navalny, den forgiftede russiske oppositionspolitiker. Hvem er han?

Alexej Navalnyj Foto: Eugeny Feldman

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Som fremgår af listen neden for er Aleksej Navalny ikke den første i opposition til Kreml, der er eller blevet forsøgt dræbt. Mordene er utvivlsomt gennemført for at afskrække oppositionelle. Hvem og hvilken institution, der har konkret stået bag er ivrigt debatteret.

Forsøget på at forgifte Navalny sker på et tidspunkt, hvor Rusland er præget af voksende ustabilitet, i en del tilfælde i form af oprør og demonstrationer i byer i Sibirien, fx i Khabarovsk. Navalny har aktivt understøttet demonstrationerne.

I Novosibirsk og Tomsk udarbejdede han fx videomateriale, der afslørede korruption blandt embedsfolk og politikere fra Forenet Rusland, Putins støtteparti. Navalny selv har over årene været en meget omdiskuteret aktivist. Som sagt i en artikel i det polske Newsweek (35/2020) skrevet af Mariusz Kowalckyk, afsluttede Navalny i sin tid sine studier ved to forskellige fakulteter, for henholdsvis jura og for finansvæsen. Fra 2011 blev han politisk aktiv.

Han protesterede fx mod falsknerier i forbindelse med afholdelsen af parlamentsvalget det år, og derefter er det det gået slag i slag. Han har optrådt som karismatiker og skarp systemkritiker og kom til at betale for det. I 2013 blev han fængslet for påstået svindel i forbindelse med salg af træ. Han blev dog frigivet, og ved borgmestervalget i Moskva i 2014 opnåede han iflg. de officielle opgørelser 27.24 pct. af de afgivne stemmer.

Den centrale valgkommission tillod ham ikke at stille op ved det efterfølgende borgmestervalg i 2018. Navalny har også været aktiv på de sociale medier. På ”Kanal Navalny Live” på YouTube har han hele 1.9 mio. abonnenter. De vestlige medier beskriver ham mest som liberal demokrat, men det er en forsimpling, fortsætter Kowalczyk.

Navalny forsøgte at gøre karriere i det liberale oppositionsparti Jabloko og erklærede ved den lejlighed, at Rusland skal bevæge sig i retning af vestligt demokrati. Men hans udmeldinger har været meget forskellige, alt efter tilhørerne. Liberale i Rusland afbrød samarbejdet med Navalny, da han tog del i opbygningen af nationalistiske bevægelser. Han tog del i de årlige marcher organiseret af russiske nationalister.

Navalny har da heller ikke skjult sin modstand mod indvandring fra Centralasien og Kaukasus. Han betragter også Krim som en fast del af Rusland og er således ikke imod annekteringen af Krim i 2014. Hans økonomiske program er bedømt som usammenhængende og populistisk. Alt dette har ført til kritik af ham (og andre russiske dissidenter) i ukrainske, fx i ”Ukrainian Week”, og i nogle vestlige medier.

Som sagt indledningsvist, Navalny er ikke den eneste oppositionspolitiker, der har været udsat for et giftangreb og/eller mordforsøg. Det skete for journalisten Anna Politkovska i 2004. Hun overlevede, men blev dræbt to år senere ud for sin bopæl.

Piotr Vierzilov, grundlægger af Mediazon og aktiv i gruppen ”Pussy Riot” blev, som Navalny i august 2020, bragt til et hospital efter et giftangreb og endte på en klinik i Tyskland, hvor det blev bekræftet, at han faktisk havde været udsat for et giftangreb. En tredje som har været giftangrebet er journalisten Vladimir Kara-Murza, der blev ramt af nervegas. Han overlevede imod alle odds. En fjerde er Aleksandr Litvinenko, tidligere ansat i det russiske efterretningsvæsen og senere bosat i Storbritannien. Han døde af gift i 2000. Og endelig har vi Sergei Skripal, tidligere ansat i den militære efterretning GRU og dobbeltspion. Han og datteren blev forgiftet i 2018, men overlevede.

De sager forværrede forholdet mellem Rusland og Storbritannien. Kreml afviser at have været indblandet og taler om dobbeltstandarder. USA har jo også myrdet eller forsøgt at myrde politikere og andre personer, der ikke følger USA, dog mest uden for USA’s grænser og som regel med brug af skydevåben og droner, i mindre grad gift. Og mafiaen i Italien har myrdet personer både i og uden for landets grænser.