Muslimer i Polen advarer imod voksende racisme i landet
Polen: Lederen af Polens muslimske liga, imam Youssef Chadid, advarer imod “voksende racisme og islamofobi i Polen”. Det sker efter et muslimsk kulturcenter og moske i Warszawa blev mandag udsat for hærværk, skriver polske medier.
Youssef Chadid har ifølge sine egne ord selv modtaget dødstrusler samt trusler mod sine børn. Han anklager den polske regering for ikke at tage situationen alvorligt nok:
“Vi har gentagne gange appelleret til premierministeren, til præsidenten, til parlamentet. Men svaret er, at vi overdriver, siger han og tilføjer:
“Jeg ønsker ikke at kritisere myndighederne, men hvis regeringen ikke reagerer, er jeg bange for, at der ikke længere vil være det Polen, jeg drømmer om og som jeg ved er et gæstfri, tolerant land, hvor muslimer har boet i 600 år, og hvor forskellige trosretninger, respekterer hinanden.” ota