Ad

Morddrama ryster tyskerne

Morddrama i Höxter. Affotograferet fra ARD

Morddrama i Höxter. Affotograferet fra ARD

Tyskland rystes i disse døgn af et morddrama i den lille idylliske by Höxter i Nordrhein-Westfalen.

I slutningen af april blev en alvorligt mishandlet kvinde indbragt på et hospital, hvor hun kort efter døde. Det viste sig at hun havde været holdt indespærret i en uge og mishandlet af et ægtepar, som havde fået forbindelse med hende via en kontaktannonce.

Grunden til at offeret overhovedet kom på hospitalet var, at gerningsmændenes bil gik i stykker, og man måtte tilkalde hjælp.

Nu har parret tilstået endnu et mord. Også dette offer var en kvinde. Statsadvokaten i Bielefeld fortæller, at kvindens lig blev opbevaret i en kummefryser og senere parteret og brændt i en pejs.

Flere medier skriver, at der kan være yderligere ofre.

U.G.

Tagged with