Moldova uden regering igen

Et gadebillede fra Chisinau fra parlamentsvalg i november 2014 Foto: Ota Tiefenböck

Moldova: Moldovas premierminister Natalia Gavrilița og hendes regering er trådt tilbage. Som årsag nævnte premierministeren manglen på støtte til regeringen, som forsøgte at fremskynde reformer i landet skriver medierne i Moldova.

Ifølge Gavrilița er Moldova budt velkommen i EU med åbne arme. “Hvis regeringen havde samme opbakning herhjemme, så ville vi kunne komme videre og hurtigere,” sagde den afgående statsminister.

Moldova er siden begyndelsen af ​​krigen i Ukraine kommet under et enormt pres, forstærket af frygten for, at Rusland kunne udvide sin invasion til moldovisk territorium for at føje Transnistrien til de områder, der kontrolleres af Moskva. Moldovas økonomi har også været hårdt ramt af energikrisen, da landet længe har været afhængigt af russiske ressourcer. Moldova kæmper desuden med stigende inflation, og tilstrømning af ​​ukrainske flygtninge. ota

Share This