Moldova: Hvad sker der efter Sandu’s valgsejr?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Moldova: Fremtiden for Moldova politisk efter Maia Sandu’s sejr ved præsidentvalget vil især afhænge af evne til at skaffe opbakning i parlamentet og modvirke politisk afpresning fra landets oligarker. Det fastslår Oktawian Milewski i en analyse for ”New Eastern Europe” (1.12.20).

Sandu vandt for nylig præsidentvalget med en pæn margin, 57.75 over for Igor Dodon’s 42.25 pct. Sejren skyldtes et langt stykke massiv opbakning fra den moldaviske diaspora i vestlige (især i EU-lande), der i stort tal stemte på Maia Sandu.  Diasporaen udgør omkring 40 pct. af befolkningen og bidrager via hjemsendelse af penge til omkring mindst 16 pct. af landets nationalprodukt (BNP).

I anden runde stemte 262.000 fra udlandet, heraf ikke mindre end de 92 pct. på Maia Sandu. Den afgående præsident (Dodon) vil dog stadig besidde en del magt. Hans socialistiske parti PSRM er det største enkeltparti i parlamentet. De politiske konflikter er ikke kun øst over for vest, Vesten over for Rusland. De er snarere kulturelt-normative, fastslår Milewski.

Systemet kan bedst betegnes som hybridt euro-asisatisk. Rigtig mange i Moldova ønsker at få brudt det oligarkiske system, der har præget landet over flere årtier. Det krav har Sandu været bedst til at markedsføre. Men det bliver ikke nogen let opgave. Sandu har over de sidste år forvandlet sig selv fra at være teknokrat til dygtig politiker. I parlamentet kan hun vente opbakning fra de 14 medlemmer fra sit eget parti Aktion og Solidaritet (PAS), 11 medlemmer fra partiet Værdighed og Sandhed Platformen (PPDA) samt nogle uafhængige kandidater.

Vladimir Plahotnius og hans Demokratiske Parti er lige nu den største forhindring. Partiet har 37 pladser i det nuværende parlament. Næste valg i Moldova vil formentlig finde sted engang i 2021. Problemet er i Moldova de traditionelt mange udbryderpartier, som kan svære at indplacere som enten pro- eller anti-regeringsvenlige. Parlamentet har 101 medlemmer. 

Sandu’s valgsejr skyldtes meget støtte fra Renato Usati, der tidligere havde optrådt stærkt pro-russisk og i Rusland ligefrem støttet den højreradikale Vladimir Zhirinovsky. Ikke desto mindre støttede han Sandu i anden runde af præsidentvalget. Sandu vil uden tvivl forsøge at få parlamentsvalget fremskyndet og ad den vej få øget opbakningen i parlamentet. Usati og hans ”Vort Parti” kan meget vel blive udslagsgivende. Sammen med Usati’s ”Vort Parti” kan der måske opnås et flertal, der støtter Sandu’.

”Vort Parti” er mest interesseret i hurtigt nyvalg, da det lige nu ikke er repræsenteret i parlamentet. PAS, Sandu’s parti, er noget mere tøvende. Også Moldova er hårdt ramt af COVID-19 pandemien og de alvorlige følger økonomisk. Taberen ved præsidentvalget Igor Dodon ventes at fortsætte i politik takket være gamle politiske og økonomiske netværk og de tætte forbindelser til partierne Pro Moldova og Sor og til medier med relationer til Rusland. Dodon kan måske blive ministerpræsident efter næste valg, forudsat udfaldet af valget tillader det.

Korruptionsbekæmpelse vil have høj prioritet for Sandu. I udenrigspolitikken vil valget af Sandu få betydning for forholdet til nabolandene Rumænien og Ukraine. Den antages også at blive mere ”EU-venlig”. Dodan aflagde i sin præsidentperiode slet ikke besøg i Kijev og Bukarest trods de tætte økonomiske relationer. Det bliver næppe tilfældet under Sandu. Moldova har et semi-præsidentielt system, præsidenten er ikke uden magt. Præsidenten har som sagt indflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitikken og nominerer efter valg kandidater til posten som regeringsleder.