Moldova: EU eller Rusland?
Det store spørgsmål ved valget i Moldova på søndag bliver, om landet vælger en regering, som vil vende sig mod EU eller Rusland. Som det ser ud nu, er ca 40 % af vælgerne pro- russiske og en anden 40% for et større samarbejde med EU.
Af Sofia Katrine Svensson
Ifølge Valentina Teosa fra institut for internationale relationer på Moldova State University, så har valget i Moldova international relevans fordi landet historisk har været et af Sovjets territorier. Rusland har interesser i området på grund af det store antal russiske borgere i Transdnjestr, mens EU ser gerne at Moldova kommer over på den demokratiske side som barriere mod Rusland. EU har dog været meget uklar i forhold til at give Moldova et billede af landets muligheder som fremtidigt kandidatland, mener Valentina Teosa. Hun mener desuden, at man i Moldova kan se, hvordan de nye EU- lande bliver udsat for alt hurtige og alt for store reguleringer uden hensynstagen til deres egen kultur. Det juridiske system skal også reformeres for at kunne implementere alle de ændringer, som EU ville kræve.
Moldova afhængig af eksport til Rusland, selvom landet mere og mere bevæger sig ind på EU’s marked. Selvom Rusland regulerer sin importmoms på varer fra Moldova og også hæver og sænker gaspriserne på den livsnødvendige russiske gas alt efter Moldovas forhold til Rusland, så er russisk propaganda alligevel så stærk i landet, at støtten til Rusland er stor.
Moldova har 3.2 millioner vælgere ud af en befolkning på 3.5 millioner, men ifølge Dumitru Ciorici fra nyhedssitet Unimedia forventes der kun at være en valgdeltagelse på 50-55%. Befolkningen stemmer i trods, det vil sige for at undgå at modparten vinder, for alle politikerne er korrupte eller, hvis de er prorussiske, i lommen på Rusland. Er partiet proeuropæisk, bliver det betalt af penge, som er stjålet og hvidvasket gennem køb og salg af banker og gennem smugleri, er den generelle holdning i befolkningen.
Moldovas befolkning er frustreret fordi pressen, regeringen og domstolene ejes og kontrolleres af de rige oligarker. Man føler at man ikke har nogen ægte politikere, som kan repræsentere vælgerne i parlamentet, mener Ciorici. Derfor handler valget søndag, ifølge Ciorici, om internationale forhold og ikke så meget om nationale. Det kan komme til at medføre en del uro, og selvom politiet manet til ro, blev der i går fundet et lager med Molotovcocktails og våben på et lager i Chisinau.
Indtil i går var der 26 partier, som stiller op på søndag. Partiet Patria, blev i går ekskluderet fra kampagnen, beskyldt for at fuske med deres kampagnemidler, udover de andre korruptionsskandaler, som har hærget dette valg.
5 partier anses for at have reel chance for at komme i parlamentet, og det bliver spændende at se om det kommunistiske parti med Voronin i spidsen igen kommer til at blive det største parti.