Mindetavle for kommunistleder forsynet med ordet “svin”

Kunstner Lubos Lorenz efter at have oversmurt mindetavlen for kommunistleder Vasil Bilak med rød maling  Foto: Lorenz & Kalmus

Kunstner Lubos Lorenz efter at have oversmurt mindetavlen for kommunistleder Vasil Bilak med rød maling Foto: Lorenz & Kalmus

Slovakiet: En mindetavle rejst til ære for tidligere kommunistleder Vasil Bilak fik kun lov til at være i fred i en enkel dag. To slovakiske kunstnere Lubos Lorenz og Peter Kalmus har dagen efter den blev indviet smurt den i rød maling og forsynet med ordet ”svin”.De to kunstnere mener ikke, at Vasil Bilak skal fejres.

”Vasil Bilak er en morder og statsforræder, sådan nogle mennesker fortjener ikke nogen mindesteder, siger Lubos Lorenz og tilføjer:

”Kan I forestille jer, at man i Tyskland rejste en mindetave for det tyske nazistiske parti NSDAP?”

De to kunstnere er ikke de eneste, der betragter en mindetavle for Vasil Bilak som malplaceret og direkte forkert. Flere historiske organisationer i Slovakiet og en stor del af den slovakiske offentlighed mener, at mindetavlen er et udtryk for manglende respekt for alle de mennesker der blev forfulgt under kommunisterne.

I landsbyen Krajna Bystra, som har taget initiativ til at rejse mindetavlen for Bilak, mener man, at den er berettiget.

”Vasil Bilaks forhold til landsbyen og folket her har altid været ligetil og bemærkelsesværdigt, siger borgmester Jozef Hrdlicka til den slovakiske avis Sme.

Vasil Bilak var højtstående medlem af Det Kommunistiske Parti i Tjekkoslovakiet og meget aktiv i i 1968 at fremskynde den sovjetiske invasion i Tjekkoslovakiet. Bilak døde for to år siden som 96 år gammel og er aldrig blevet stillet for en domstol. ota

Opdateret 23. kl.9:21

Share This