Militærudgifterne i NATO i 2023
EU: Siden Ruslands annektering af Krim i 2014 og i særdeleshed efter den russiske invasion af Ukraine er militærudgifterne vokset markant både i Rusland og i NATO lande. USA har forlangt, at europæiske NATO medlemslande bruger mindst 2 pct. af deres nationalprodukt (BNP) på militær. Som fremgår af opstillingen neden for lever ikke alle NATO lande op til kravet. USA’s måske kommende præsident Donald Trump har som bekendt sagt, at de lande der ikke lever op til kravet ikke vil få bistand ude fra i tilfælde af krig.
Med Trump i det Hvide Hus vil vi måske få et NATO uden USA. Spørgsmål relateret til krigen i Ukraine deler også vandene. Senest har Frankrigs præsident Macron åbnet op for, at NATO (måske) skal kunne sende soldater og dermed deltage direkte i krigen mod Rusland. Det er blevet pure afvist af andre lande, herunder Tyskland, der fortsat ikke ønsker direkte militær konfrontation med Rusland. USA indtager indtil videre samme holdning.
Tyskland har til dato leveret langt mere militær til Ukraine end Frankrig, 17.7 mia. euro mod Frankrigs blot 640 mio. Frankrig svarer, at de til gengæld, modsat Tyskland, leverer våben, “that matters”. Stort set alle NATO lande har haft problemer og interne konflikter, når det gælder eksempelvis våbenindkøb og rekruttering af tilstrækkeligt militært personel.
Polens nye regering ønsker at rette op på det, den kalder, den forrige regerings fejl. Flere våben skal produceres i Polen selv og ikke, som hidtil, importeres fra især USA og Sydkorea. Kontrakter om våbenindkøb har iflg. kritikere været for uigennemskuelige. Problemet med rekruttering af soldater søges løst gennem at få flere med i territorialforsvaret. Her nærmer antallet sig de 40.000. Søren.Riishøj
Lande der bruger under 1.5 pct af BNP på militær
Spanien
Tyrkiet
Italien
Canada
Mellem 1.5 og 2 pct.
Frankrig
Tyskland
Norge
Slovenien
Kroatien
Bulgarien
Danmark
Tjekkiet
Mellem 2 og 2.5 pct
Ungarn
Slovakiet
Rumænien
Letland
Estland
Over 3 pct
Polen
Grækenland
USA