Merkels CDU vinder lokalvalg i Niedersachsen
Tyskland: CDU er efter søndagens lokalvalg fortsat det største parti i Niedersachsen. CDU har fået 34,4 procent af stemmerne, som er 2,6 procent mindre end ved det sidste valg, skriver tyske medier.
Socialdemokraterne SPD er med 31,2 procent gået 3,7 procent tilbage, mens det euroskeptiske Alternative für Deutschland (AfD), kendt for sin anti-migrationspolitik, kun har fået 7,8 procent. Tredje pladsen ved valget er gået til De Grønne, som har fået 10,9 procent. ota