Måske valg i Polen den 10.oktober

Det polske parlament Sejm Foto: Ota Tiefenböck

Polen: Uenighed om personspørgsmål i regeringskoalitionen kan måske ende med valg i Polen den 10.oktober. Det skriver det polske dagblad “Rzeczpospolita” (8.6.2021).

Uenigheden drejer sig om Rychard Telecki, vicemarshall i parlamentet samt valg af ny ombudsmand/kvinde. Telecki har vakt stor opsigt ved på Twitter at udtale sig stærkt negativt om oppositionen i Hviderusland, ja ligefrem rådet den til at “søge hjælp i Moskva”. Et flertal, måske med hjælp fra Jaroslaw Gowin, medlem for Forenet Højre, vil afskedige ham.

Det ville være uacceptabelt for Jaroslaw Kaczynski, der har et tæt forhold til Telecki politisk. En anden personsag drejer sig om valget af ny ombudsmand/kvinde. Her forlanger Kaczynski, at alle i regeringen støtter Lidia Staron, men det er Jaroslaw Gowin ikke meget for. De to personsager skal afgøres inden for de nærmeste uger.

Det var, som beskrevet i artikler i mreast, ventet, at regeringen vil kunne holde tiden ud, da et flertal i parlamentet med støtte fra Venstreblokken støttede polsk deltagelse i EUs genopbygningsfond. Nu kan to personsager måske føre til valg i utide.  Polsk politik er og bliver uforudsigelig. søren.riishøj

Share This