Mariusz Blaszczak, Polens forsvarsminister

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Polsk forsvar har over årene været genstand for hidsige debatter i og uden for Polen. En del af debatten har vedrørt forsvarsministeren som person.

Antoni Macierewicz der besad posten frem til januar 2018 førte sig frem som polsk nationalist. Han mente eksempelvis, at Smolensk-flykatastrofen i 2010 var et komplot og blev leder af en kommission der skulle undersøge årsagerne til katastrofen. Han bakkede op om det kontroversielle territorialforsvar, udnævnte nye til topposter i forsvaret uanset holdningerne hertil i NATO-hovedkvarteret. Han skabte i det hele taget pga. sin åbenmundethed store problemer både hjemme og i NATO-hovedkvarteret. Derfor valgte Kaczynski at skille sig af med ham, uanset at Macierewicz var (og er) populær i partiets ”hårde kerne” af national-konservative.

Med den ny forsvarsminister Mariusz Blaczczak (f. 1960) er der kommet mere ro i ministeriet, debatten er i hvert fald nu klart mindre personcentreret. Konflikterne internt i ministeriet og mellem de forskellige værn er blevet færre. Han startede ud med at nedbringe pensionerne for militærpersoner der havde været ansat før 1989 (kaldt ”dezubekizacje”). Den beslutning vakte opsigt og sagen bragt for domstolene. 

Han har også fra start satset på at skabe mere ro omkring moderniseringen af det polske forsvar, herunder købet af F-35 jagerfly og opstilling af antiraketforsvaret ”Wisla” (med ”Patriot” raketterne). Våben købes typisk i USA, men der satses samtidig kraftigt på at få udbygget den polske våbenindustri. Militært samarbejde i EU-regi har lav prioritet. Blaczszak har loyalt arbejdet for at få amerikanske tropper udstationeret permanent (”Fort Trump”). Omkring køb eller leje af brugte svenske u-både har der været en del offentlig debat.

Hans relationer til Jaroslaw Kaczynski, Lov og Retfærdighedspartiets leder, har altid været tæt og uproblematisk, modsat Macierewicz’. Samarbejdet går helt tilbage til 1990erne. Så loyaliteten som sådan kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved, understreger Wojciech Wybranowski i en analyse i det højre-nationale ugeskrift ”Do Rzeczy”(1.2020).

Blaszczak er oprindeligt uddannet i historie og færdiggjorde derefter i 2001 studier inden for offentlig administration. Han var indenrigsminister fra december 2015 til januar 2018, havde inden da været aktiv i lokalpolitik, bl.a. i hovedstaden Warszawa. Herved fik han erhvervet sig en betydelig administrativ erfaring. I årene 2005-07 var han chef for ministerpræsidentens kancelli. I den egenskab og senere som leder af parlamentsgruppen fik han erfaringer med kontakter til pressen.

I 2016 vendte han sig i egenskab af indenrigsminister sig stærkt imod at modtage flygtninge i henhold til EU’s tvungne kvotesystem, og i 2018 udtalte han sig i skarpe vendinger mod LBGT marcher. Begge dele var fint overensstemmelse med Jaroslaw Kaczynski’s politiske linje. Der har verseret rygter om, at Kaczynski har ønsket Blaszczak placeret på en anden vigtig post og også har forsøgt det. Blaszczak kan bruges på mange andre poster i kraft af sin erfaring og loyalitet. Det er dog ikke sket endnu.