Lov og Retfærdighedspartiet fylder 20 år

Formand for PiS partiet Jaroslaw Kaczynski Foto: M. A. Cholewicz

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) opstod i 2001, for 20 år siden. Det skete ved noget af en tilfældighed. Daværende ministerpræsident Jerzy Buzek udnævnte i juni 2000 Lech Kaczynski til justitsminister. Den post havde han i blot ét år. Men Lech Kaczynski, Jaroslaw Kaczynski’s tvillingebror, nåede over for offentligheden at tegne billedet af sig selv som den hårdføre ”sherif”, der kræver for lov og orden, hårdere straffe og forbud mod LBGT demonstrationer. Den linje var populær i den brede offentlighed.

Fra marts måned 2000 blev der oprettet lokale komiteer med henblik på at oprette et nyt alternativt parti. De gav Jaroslaw Kaczynski muligheden for at bevæge sig ud af det politiske tusmørke, han i en længere periode havde befundet sig i. Formelt blev Lov og Retfærdighedspartiet, måske rettere kaldt Ret og Retfærdighedspartiet (PiS), oprettet på en stiftelseskongres 29. maj 2001. Formålet var at konsolidere den politiske højrefløj og indgive den en ”ny kvalitet”.

Det var ikke lykkedes i årene før for Valgaktion Solidaritet (AWS), der ved valget i 1997 var blevet oprettet for at vælte den socialistiske regering. Det projekt lykkedes, men AWS som regering havde svært ved at gennemføre et bæredygtigt alternativt projekt. Fra året 2000 gik valgalliancen i opløsning. Ved parlamentsvalget i 2001 opnåede Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) 9.5 pct., PiS fik færre stemmer end Borgerplatformen (PO), der blev oprettet omtrent samtidig efter splid inden for det liberale Frihedsunionen (UW).

Donald Tusk havde tabt formandsvalget til Bronislaw Gemerek og valgte derfor at gå egne veje. Ved det efterfølgende valg, i 2005, gik det langt bedre for Lov og Retfærdighedspartiet, der denne gang fik 27 pct. af de afgivne stemmer og var i stand til at danne regering. Undervejs havde Kaczynski-brødrenes parti opslugt en del mindre politiske partier på den polske højrefløj. Regeringsperioden blev ret kort, varede fra 2005-2007. To ret populistiske partier Ligaen af Polske Familier (LPR) og Selvforsvar (”Samoobrona”) blev optaget i regeringen, men samarbejdet haltede fra start. Lech Kaczynski forsøgte at få indført indgreb på retsområdet, herunder at få udrenset eks-kommunister fra ledende embeder (”Lustracje”). 

Der måtte udskrives valg i utide. Det blev vundet af Borgerplatformen (PO), der herefter beholdt regeringsmagten helt frem til 2015, for det lykkedes Donald Tusk at genvinde regeringsmagten ved valget i 2012. Smolensk flykatastrofen i 2010, der bl.a. kostede Lech Kaczynski og hans kone livet, gav ikke de ekstra stemmer, der skulle til for at vinde flertal i parlamentet og erobre præsidentposten. Jaroslaw Kaczynski mente ellers, at Donald Tusk havde ”blod på hænderne”, underforstået, at han havde et medansvar for katastrofen. Men det hjalp ikke på valgdagen. Præsidentposten gik til Borgerplatformens kandidat, Bronislaw Komorowski.

I 2015 generobrede Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) regeringsmagten og med væsentlig større opbakning end i 2005. Tusk var rejst til Bruxelles, og Borgerplatformen (PO) havde mistet vælgerappel. Det lykkedes også for PiS at vinde præsidentposten, der gik til Andrzej Duda. Siden har Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) fastholdt regeringsmagten og også præsidentembedet. Medlemstallet voksede kraftigt, til over 40.000. Årene siden 2015 var i flere år kendetegnet ved stabilitet. Men siden sidste valget i 2019 har det været så som så med stabiliteten. Flertallet i parlamentet, Sejmen”, er beskedent. I Senatet mangler regeringen et par stemmer for at få flertallet. Nok så vigtigt, kniber det med sammenholdet inden for Forenet Højre.

Her er Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) er i alliance med to andre partier på højrefløjen (”Solidarisk Polen” og ”Forståelse”). Over årene har PiS forsøgt at centralisere magten og samtidig opnå mere kontrol med retssystemet og medierne. Der blev fra start lovet ret store ekstra offentlige ydelser til børnefamilierne og landdistrikterne og de mindre byer. COVID-19 satte imidlertid en stopper for muligheden for at fortsætte den tidligere ekspansive finanspolitik. Håndteringen af pandemien har været kritiseret fra mange sider og med god grund. Opbakningen til partiet været faldende, men oppositionen har haft svært ved at opstille et bæredygtigt alternativ pga. mange interne uoverensstemmelser.

Som tidligere omtalt i mreast.dk er det lykkedes ministerpræsident Mateusz Morawiecki, takket være en aftale med venstrefløjen, at få opbakning til, at Polen tilslutter sig EU’s genopretningsfond efter COVID-19. Det vil give regeringen bedre muligheder for at gennemføre en økonomisk politik, der appellerer bredt i befolkningen. At slå på indgreb på retsområdet og bekæmpe LBGT miljøet og modsætte sig diktater fra EU rækker ikke nok til at vinde næste valg, der skal afholdes senest i 2023.

Om Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) også vinder valget i 2023 er usikkert, men ikke umuligt. At Orbán taber valget i Ungarn i 2022 er måske mere sandsynligt, end at PiS gør det i 2023. I Ungarn har syv partier valgt at optræde samlet ved valget. Det betyder mindre stemmespild. Det samme, at oprette en fælles front ved næste valg, er foreslået i Polen, men det ser lige nu ikke ud til at blive en realitet. Om Lov og Retfærdighedspartiet kan fejre flere runde jubilæer er ikke sikkert. Jaroslaw Kaczynski, partiets absolutte leder og medstifter, trækker sig fra formandsposten ved næste partikongres grundet alder og helbred.

Share This