Lille landsby, hvor en stor mand er født
Polen: Omkring 50 kilometer vest for Warszawa ligger landsbyen Zelazowa Wola. Landsbyen ligner umiddelbart alle andre polske landsbyer, men er alligevel noget ganske særligt. Ikke kun for Polen, men for hele verden.
Frédéric Chopin, en af verdens største musikere og komponister er nemlig født i Zelazowa Wola, hvor Chopins barndomshjem og den omgivende park er indrettet til Chopin museum.
Museet og den smukke park, som blandt andet byder på en statue af Chopin af billedhugger Józef Goslawski er ikke blot en turistmagnet, som tiltrækker turister fra hele verden, men også et sted, klaverspillere fra hele verden valfarter til for at spille Chopins musik i de helt rette omgivelser.
Museet arrangerer koncerter af Chopins værker formidlet af klaverspillere fra hele verden. Koncerterne bliver transmitteret via et højttalersystem over hele parken og er en uforglemmelig oplevelse.
Chopins Museum i Zelazowa Wola er en afdeling af Chopin Museum i Warszawa, hvor man kan købe en særlig billet til Zelazowa Wola til 119 zloty (ca. 200 kr), som inkluderer transporten mellem Warszawa og Zelazowa Wola og tilbage til Warszawa. ota
Mr.East sætter i august fokus på Polen. Har du holdt ferie i Polen, oplevet spændende og interessante steder i Polen. Send os dit bidrag og del dine oplevelser med Mr.East læserne.