Kvinder ”strejker” 8. marts i over 80 polske byer

strajk kobiet

D. 3. oktober 2016 gik hundredtusindevis af polske kvinder (og mænd) på gaderne overalt i Polen for at protestere mod regeringens planer om et totalforbud mod abort. D. 8.marts er ”kvindernes internationale kampdag” og i år er der lagt op til landsdækkende møder, happenings og strejker overalt i Polen. I alt planlægger grupper af kvinder aktiviteter i over 80 polske byer.

Af Kim Halling Mortensen

KimBag dagens aktiviteter står græsrodsbevægelsen De Polske Kvinders Strejke – Ogólnopolski Strajk Kobiet.  Bevægelsen er en del af en international strejkeaktion, der løber af stablen i ca. 35 lande.

Aktionsformerne bliver givetvis mange og alsidige denne 8. marts. Begrebet ”strejke” skal ikke nødvendigvis tages bogstaveligt. Det handler først og fremmest om at udtrykke holdninger  i en eller anden form.

Selv om dagen har en international karakter, så er den i høj grad præget af lokale forhold. I Polen handler det om at protestere mod abortlovgivningen. Kravet er fri abort.  Der er endvidere paroler om en større indsats mod voldtægtforbrydelser og overgreb på kvinder i hjemmet.  Krav om at den polske stat for alvor sørger for at kvinder får de børnebidrag de har ret til. Nyeste tal anslår, at fraskilte kvinder (og i visse tilfælde mænd) har sammenlagt over 10 milliarder zloty til gode i børnebidrag. Det rammer i alt 1 million polske børn.  Desuden kræves der lige løn for lige arbejde, seksualundervisning i skolerne efter videnskabelige kriterier, nedsættelse af en uafhængig kommission til undersøgelse af pædofili inden for den katolske kirke, lægelig behandling efter medicinske principper og ikke ud fra Vatikanets holdninger.  Endelig stilles der krav om statslig støtte til kunstig befrugtning og gratis adgang til diverse former for prævention.  Sat på spidsen kan man hævde, at de polske kvinder stiller krav om forhold, der (næsten) er dagligdags i Danmark.

Den internationale kvindedag anses af mange historikere som indstiftet ved et internationalt møde i Socialistisk Internationale afholdt i Folkets Hus på Jagtvej (det senere Ungdomshus) i 1910. I begyndelsen aktioneredes der især på søndage og ikke nødvendigvis på selve d. 8. marts. Denne dato blev først fastlagt på et møde i Kommunistisk Internationale i 1921. Dagen blev anerkendt af FN som den internationale kvindedag i anledning af det internationale kvindeår i 1975. I de fhv. socialistiske lande fejredes dagen typisk med at give blomster (og diverse gaver) til kvinderne. Under parolen om at kvinderne i det nye system jo nu var sikret en ligeværdig plads i samfundet.  Mangen en kritiker kaldte derfor dagen en ”socialistisk mors dag”.

Dagens aktioner støttes af mange kendte polakker. På billederne ses her Jandaskuespilleren Krystyna Janda (tv.) og filminstruktøren Agnieszka Holland.

Holland

 

Share This