Kulturhistorisk festival markerer Murens fald

I september fylder den kulturhistoriske festival Golden Days København og omegn med mere end 150 arrangementer. Årets tema er 1989 og 30-året for Murens fald.  Arrangementerne tæller mere end 150 arrangementer af både politisk og kulturel karakter og begynder med en åbningskongres med manden, der i 80’erne stod i spidsen for de første frie fagforeninger i Polen og siden blev landets præsident samt modtager af Nobels Fredspris, Lech Walesa. Lech Walesa er hovedtaler til kongressen, der har Europa i 1989-2019 som tema, og som også gæstes af bl.a. Uffe Ellemann-Jensen og nuværende udenrigsminister Jeppe Kofod. Kongressen foregår den 6. september kl. 16 i Københavns Universitets Festsal. Læs mere her

Blandt de andre arrangementer kan bl.a. fremhæves et arrangement ved navnet Next Stop Arbejdermuseet, som fokuserer på tiden i september 1989, hvor over 3.000 danske unge tog til Sovjetunionen for at gøre, “hvad storpolitikken ikke har formået: at nedbryde grænserne mellem Øst og Vest gennem kulturmøder med almindelige sovjetborgere.” Ved arrangementet deltager centrale aktører fra bevægelsen ‘Next Stop Sovjet’, som vil fortælle om, hvad der drev dem til aktivisme og politisk engagement. Læs mere her.

Den 18. september inviterer Den Ungarske Ambassade til paneldiskussion om det afgørende skifte fra to personer, der begge oplevede tiden: Ungarns nuværende state secretary of International communications and relations Zoltan Kovacs og Mogens Lykketoft, som deltager sammen med professor Peter Bugge.

Tjek Golden days hjemmeside for festivalens mange arrangementer. ota

Share This