Kroatien, VM-sølvvinder – men hvordan står det til i det lille land?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Kroatien: Sølvmedaljerne ved VM i fodbold vakte naturligvis begejstring i Kroatien. Over en halv million mennesker eller mere end en tiendedel af befolkningen tog mod fodboldheltene, da de landede Zagreb. Men hvordan står det til i Kroatien?

Kroatien blev medlem af EU for fem år siden. Forventningerne var tårnhøje, men de er langt fra blevet indfriet, siger Marta Szpala, Balkan-ekspert ved det polske Center for Østeuropæiske Studier (OSW) til det polske ”Newsweek”. Kroaterne har altid udgjort et ”folk af emigranter”. EU-medlemskabet betød i sig selv, at endnu flere kroater valgte lykken i et andet europæisk land. Følgen heraf var en endnu større hjerneflugt, konstaterer hun.

En stor del af også den kroatiske økonomi er kontrolleret af oligarker, og banksektoren er kendetegnet ved ”vild kapitalisme” a la den, vi kender i USA. Det står galt til på arbejdsmarkedet. Iflg. de officielle statistikker har 100.000 forladt Kroatien siden 2013. Her taler vi kun om dem, der har valgt at bosætte sig permanent i udlandet. Mindst lige så mange arbejder i kort i udlandet og vender tilbage efter nogle uger eller måneder, for måske så at drage ud igen.

Det har ført til en vanskeligere demografisk situation, i 1990 blev der født 55.000 børn, i 2017 blot 35.000, samtidig med at 50.000 døde. Så befolkningstallet daler støt. Det problem er velkendt i andre sydøsteuropæiske lande.

Nationalismen er stadig stærk i Kroatien med dyrkelse af ”heltene” fra Balkan-krigene i 1990erne og sågar nostalgi for Ustasha og den fascistiske stat under anden verdenskrig, som var allieret med Hitler-Tyskland. Ante Gotovina, der var idømt 20 års fængsel ved Haag-domstolen, men senere frikendt blev nærmest folkehelt. En anden, Slobodan Praljak, idømt 20 år, begik selvmord for åben TV-skærm.

Det Kroatiske Demokratiske Parti (HZDS) har både præsidentposten (Kolinda Grabar-Kitarovic) og regeringsmagten (ministerpræsident Andrej Plenkovic), de hører dog ikke til den ekstreme nationalistiske fløj inden for partiet. Men den nationalistiske retorik er ikke til at tage fejl af. Præsidenten har under rejser i udlandet provokeret ved nærmest at hylde de kroater, der i hast flygtede til udlandet, mange til Canada og Latinamerika, efter anden verdenskrig. Mange var Ustasha-folk.

Kroatisk økonomi har været rystet af agro-koncernen Agrokors krak, landets største enkeltvirksomhed med 60.000 ansatte. Lige før VM-finalen blev virksomheden reddet via en refinansiering. 47 pct. af aktierne blev overtaget af den russiske bank Sberbank og Vniesttorgbank, resten købt af den kroatiske stat eller private. Koncernen er reelt under russisk kontrol. Det betyder uundgåeligt, at Kroatien ikke ønsker konfrontation med Rusland, præsidenten valgte da også at rejse til Moskva og overvære flere af Kroatiens kampe på tribunen sammen med Medvedjev og Putin.