Kroatien forbyder indrejse til serbiske biler
Kroatien/Serbien: Kroatien har torsdag udstedt forbud for serbisk-indregistrerede biler til at køre ind i Kroatien. Forbuddet er en reaktion på et serbisk forbud for kroatiske lastbiler at køre ind i Serbien og en direkte konsekvens af flygtningekrisen. Det skriver serbiske medier.De kroatiske myndigheder forsøger på denne måde at tvinge Serbien til ikke at sende flygtninge mod den kroatiske grænse, men til Ungarn og Rumænien.
Serbiske statsborgere må ifølge den kroatiske indenrigsminister Ranko Ostojic fortsat rejse ind i Kroatien.
Foreløbigt, til onsdag formiddag, er 44.000 flygtninge ankommet til Kroatien. Flygtninge ankommer til Kroatien hovedsageligt over grænseovergangen Bajakovo – Batrovci. ota