Krim nationaliserer privat ejendom
Ukraine: Parlamentet på Krim har besluttet at nationalisere brødfabrikken Krymchleb samt et sanatoriumkompleks Ajvazovskoje, som er ejet den ukrainske oligark Serhij Taruta. Det skriver Crimean News Agency (QHA).Krymchleb, som er den største brødproducent på Krim, er blevet overtaget af fabrikkens medarbejdere, og der er ifølge Krims premierminister Sergej Aksonov opstillet enkelte militsia enheder for at sikre, at ”alt går rigtigt til”. Nationaliseringen af fabrikken skete ifølge Krims parlament på anmodning af fabrikkens medarbejdere.
Ifølge QHA har alle 68 parlamentsmedlemmer stemt for forslaget. De to objekter er de næste i en lang række privat ejendom, som siden den russiske annektering er blevet nationaliseret på Krim. ota