Kreml afviser undersøgelse af de baltiske landes uafhængighed

Kreml  Foto: Dreamstime

Kreml Foto: Dreamstime

Rusland: Det officielle Rusland tager afstand fra undersøgelsen af de baltiske landes uafhængighed, som det blev meddelt, at den russiske offentlige anklagerskontor ønsker at iværksætte. Det skriver det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.Det offentlige anklagers kontor meddelte, at det ønsker at se på, hvorvidt beslutningen taget af det sovjetiske Statsråd i 1991, som anerkendte Estland, Letland, og Litauens selvstændighed, over hovedet var lovlig.

”Vi har ikke været klar over et sådan et initiativ i Kreml, og skal jeg være ærlig, så har jeg svært ved at forstår kernen i problematikken, siger den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov.

Samme meldinger kommer fra den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov, som onsdag meddelte, at han intet ved om sådan en undersøgelse.

Det var angiveligt parlamentsmedlemmerne Jevgenij Fjodorov og Anton Romanov, som har argumenteret med, at de baltiske landes uafhængighed blev anerkendt af det sovjetiske Statsråd, som ikke var et statsorgan, som var forankret i forfatningen, og dermed ikke havde myndighed til at træffe beslutningen. ota

Share This