Kosakker gør klar til kamp mod østukrainske oprørere
Ukraine: Kosakkernes militære enheder gør klar til kamp mod prorussiske oprørere i den såkaldte Folkerepublik Luhansk. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.Kosakkerne, som ikke anerkender de prorussiske oprøreres myndighed i Luhansk, har fået et ultimatum til at nedlægge deres våben af ”republikkens” leder Igor Plotnitskij.
Våbnene skulle nedlægges senest lørdag, men kosakkerne har ifølge AFP ikke reageret på det Plotnitskijs ultimatum og gør klar til kamp i de områder, de kontrollerer.
”Vi venter på angreb, vi er parat, siger en kosakleder til AFP i byen Perevalsk. Kosakkerne forventer ligeledes angreb i byen Stachanov. Det er dette område, kosakkerne ønsker skal få udbredt autonomi, men det afviser myndighederme.
”Vi vil have mere frihed, men Plotnitskij siger, at kosakkernes autonome områder er udelukket, han vil have en stærk centraliseret magt, det vil vi kæmpe imod, siger en viceborgmester i en by med 70.000 indbyggere til AFP og tilføjer:
”Vi er ikke kommet af med oligarker blot for at erstatte dem med nye.” ota