Kontroversiel general nu rådgiver for Kroatiens minister

En velkomsthilsen til Gotovina ved besøg i den kroatiske by Vukovar i 2012 Foto: Sokac121

En velkomsthilsen til Gotovina ved besøg i den kroatiske by Vukovar i 2012 Foto: Sokac121

Kroatien: General Ante Gotovina er torsdag blevet udnævnt til rådgiver for den kroatiske forsvarsminister Damir Krsticevic, skriver det kroatiske nyhedsbureau Hina.

Ante Gotovina blev af Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien i 2011 dømt til 24 års fængsel for krigsforbrydelser mod den serbiske befolkning i Krajina, men blev i november 2012 ved en ankedomstol frifundet.

Udnævnelsen af Gotovina bliver mødt med skepsis i Serbien, hvor landets premierminister Aleksandar Vucic afviser at kommentere sagen. Han siger dog, at i Serbien “forstår man Zagrebs signal”. ota

Share This