Konflikten om Nagorno Karabakh blusser op igen, 16 døde

Armenien/Aserbajdsjan: Kamphandlinger mellem Armenien og Aserbajdsjan er blusset op igen. Det skete søndag, og tirsdag fortsatte kamphandlingerne på begge sider af grænsen. Der meldes om de værste sammenstød i årevis og foreløbigt 16 døde, heriblandt generalmajor Polad Hasjimov  fra Aserbajdsjan, skriver internationale medier.

Begge sider beskylder hinanden for at begynde kamphandlingerne. Armenien beskyldte tirsdag Aserbajdsjan for at placere deres artilleri tæt ved en civil landsby for at hindre armenske angreb.

“Armenske politiske og militære ledelse vil bære det fulde ansvar for denne provokation, siger Aserbajdsjans præsident Ilham Alijev.

“Der kommer et passende svar på denne aggression mod den armenske civile population, hvor Aserbajdsjan kommer til at bære det fulde ansvar, skriver det armenske udenrigsministerium i en udtalelse.

Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov samt FNs Antonio Guterres opfordrer begge parter til at indstille kamphandlingerne. ota

Share This