Kinas linje i forhold til krigen i Ukraine
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Ukraine: Kina havde ikke på forhånd ventet, at Ruslands aggression over for Ukraine skulle blive så brutal og omfattende, som det blev tilfældet. Det siger den polske professor i politologi og sinologi Bogdan Góralczyk i et interview til det polske ugeskrift ”Polityka” (14.2022).
En eller anden aktion i Donbas regionen fra russisk side var ventet, måske et forsøg på at forbinde regionen i Krim, men heller ikke mere. Kineserne havde på forhold et ret godt kendskab til det russiske militær via kontakterne og fælles militærmanøvrer inden for rammerne af Shanghai Organisationen for Samarbejde (SCO). Vurderingerne af det russiske militærs evne til at føre professionel krig har dog været vurderet for højt. Kina har ikke interesse i, at krigen i Ukraine svækker Rusland i sådan en grad, at det styrker USA.
USA og Kina på konfrontationskurs økonomisk, også når det gælder Taiwan og overherredømmet i Sydøstasien. Taiwan kan meget vel blive starten på en regulær krig mellem de to lande. QUAD samarbejdet med Australien, Indien og Japan og i endnu højere grad AUKUS, samarbejdet med Storbritannien og Australien, har særlig høj prioritet for USA. Det skal tjene til at holde Kina i ave. Kina har reelt kun Pakistan som en allieret.
Kina, siger Góralczyk, er det land, der bedst vil kunne påvirke Ruslands handlinger i Ukraine. Den ukrainske grænse mod EU er for Kina porten, et nøglepunkt for de kinesiske transporter af varer til Europa via Vej og Bælt projektet. Den vej er stort set blokeret på grund af krigen. Kina og Ukraine har i de seneste år haft stigende økonomiske kontakter, fx er den ukrainske eksport af korn og fødevarer og metaller vokset stærkt. Samhandelen med Rusland og Hviderusland er faldet dramatisk, derfor er det kinesiske marked blevet vigtigere.
Ukraine har været yderst forsigtig, når det gælder kritik af Kina. Ganske som Tyrkiet har Kina været villig til at mægle og ad den vej bidrage til at få skabt fred i Ukraine. I starten af krigen udsendte Kina kommunikéer, heri der blev talt om Ukraines territoriale integritet og suverænitet samtidig med en forståelse for Ruslands krav om fx ukrainsk neutralitet. Kina forsøger at optræde som en ”neutral observatør”. Kinesiske medier har korrespondenter i Lviv og langs den polsk-ukrainske grænse og bringer også nyheder herfra på engelsk, ser krigen ud fra både ukrainske og russiske vinkler. Det er også tilfældet på pressekonferencerne. Taber Rusland krigen vil det styrke USA, Kinas hovedrival, militært og politisk. USA har og vil takket være krigen i Ukraine tjene mange penge gennem at sælge stigende mængder flydende gas (LNG) og våben til Europa.