Kina og Central- og Østeuropas forskellige landestrategier

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Øst- og Centraleuropa: I Neum nord for Dubrovnik bygger Kroatien i samarbejde med Kina en bro, som skal sikre, at trafikken til Dubrovnik ikke længere skal passere bosnisk område. Kort sagt, broen sikrer at Kroatien ikke længere er et delt land. Arbejdet skrider hurtigt frem, kroatiske eksperter har, siges det i ”Polityka” (21.2021) ”aldrig i deres liv set noget lignede”.

Broen er blot ét af mange eksempler på Kina’s voksende økonomiske aktivisme. Montenegro har for kinesiske lån bygget autostradaer, men har haft det svært med at betale lån tilbage. Kinas økonomiske engagement i Europa møder også kritik. En del skyldes sikkerhedspolitik og amerikansk pression, en anden del har at gøre med rent praktiske problemer i forbindelse med planlægning, finansiering og gennemførelse af projekter.

Gennem kinesiske investeringer slipper modtagerlandene for de betingelser (”kondiationaliteter”) vestlige lande og vestlige institutioner som IMF og EU stiller for at yde lån, det være sig økonomiske eller politiske krav. For det sidste præsidentvalg brugte Lukasjenko de økonomiske forbindelser til Kina til at mindske Hvideruslands afhængighed af Rusland.

Analysen har især fokus på Serbien, Ungarn, Rumænien og Tjekkiet. Serbien og Ungarn fremstår som de to mest pro-kinesiske lande i Europa. Ikke tilfældigt finansierer kineserne et vejprojekt, der skal binde de to lande tættere sammen. Serbiens præsident Aleksandar Vucic har fra start haft et tæt forhold til Kina. Minderne om de vestlige bombardementer i 1998-99, hvor også den kinesiske ambassade i Beograd blev ramt og flere dræbt, er langt fra glemt. COVID-19 pandemien har kun gjort det serbisk-kinesiske forhold endnu tættere. Vacciner er ikke kommet til Serbien fra EU. Vucic har traditionelt haft et skiftende, men alt i alt positivt forhold til Rusland, men har været fortørnet over ikke at have modtaget de lovede vacciner. I stedet har Kina meldt sig og leveret så store mængder Sinofarm, sådan at Serbien i dag er blevet noget nær et foregangsland, når det gælder antallet af fuldt vaccinerede.

Ungarn har under Orbán under mottoet ”åbning mod øst” udbygget forbindelserne til Eurasien og til især Kina og ikke uden held. Orbán har tilladt opførelse af en afdeling af det kinesiske universitet Fudan på ungarsk territorium, benytter ganske som Serbien Sinofarm vaccinen og telegiganten Huawei’s produkter. Serbien vil endda producere den kinesiske vaccine på eget territorium. Skulle oppositionen i Ungarn vinde valget i 2022 vil den pro-kinesiske linje blive ændret. Ungarn vil da komme tættere på den politik, der føres i og socialdemokratiske ”mainstream” EU-lande.

Forholdet til Kina er blevet mere anstrengt, når vi bevæger os længere mod nord. Modsat Serbien og Ungarn planlægger Litauen og Rumænien at udelukke kinesisk deltagelse i forbindelse med udbud af offentlige byge- og anlægsprojekter. Begge lande har et mildt sagt dårligt forhold til Rusland. Et kinesisk-rumænsk projekt om anlæg af et atomkraftværk (Cervadova) lod sig ikke gennemføre, projektet blev overtaget af USA.

Tjekkiet har over årene haft meget skiftende forhold til Kina, for en stor del på grund af intern uenighed. I sin tid tog præsident Václav Havel trods kinesiske protester imod Dalai Lama. Præsident Milos Zeman og tidligere præsident Václav Klaus derimod ser ikke de store problemer med samarbejde med Kina og Rusland og accepterer ikke advarsler fra dele af efterretningsvæsnet om problemer med sikkerheden. Andre i Tjekkiet derimod er stærkt kritiske, ser for sig sikkerhedsproblemer og fremhæver problemer med menneskerettigheder i Kina. I 2018 fravalgte regeringen Huawei’s produkter. At Je Jianming, den kinesiske rigmand med engagementer i Tjekkiet faldt i unåde i den kinesiske ledelse gjorde økonomisk samarbejde endnu sværere. Forholdet til Kina blev yderligere forværret, da Prags borgmester Zdenek Hrib fra Piratpartiet bakkede op om Tibets uafhængighed fra Kina og rejste til Taiwan.