Kijev vil markere russiske varer
Ukraine: Byrådet i den ukrainske hovedstad Kijev har besluttet, at russiske varer i både private og kommunale forretninger, skal have en særlig markering, så de ukrainske forbrugere ved, at varerne er fremstillet i Rusland. Det skriver det russiske nyhedsbureau Unian.”Hver eneste krone, som vi betaler for et produkt, fremstillet i Den Russiske Føderation bliver brugt på våben rettet mod vores børn og vores stat,” siger byrådsmedlem Ruslan Andrijko, som er en af de 75 byrådsmedlemmer, som har stemt for forslaget.
Ifølge Andrijko er lignende foranstaltninger allerede blevet truffet i de ukrainske byer Lviv, Ivano-Frankivsk og Tjerkassy. Byrådet i Kijev forventer, at der vil gå omkring to dage, før den nye lov bliver realiseret i butikkerne i Kijev. ota