Kendt ukrainsk journalist omkommet i bombeattentat

I september 2000 blev journalisten Georgiy Gongadze, myrdet. Han blev først begravet i år i Kijev Foto: Ota TTiefenböck

I september 2000 blev journalisten Georgiy Gongadze, myrdet. Han blev først begravet i år i Kijev Foto: Ota TTiefenböck

Af Johannes Wamberg Andersen

Ukraine: Den ukrainske rigsadvokat har netop oplyst, at kriminaltekniske undersøgelser på gerningsstedet viser, at en bombe var årsag til den explosion, der her til morgen kostede journalisten Pavel Sheremet livet.

Medieverdenen, politikere og politiske aktivister i Kijev er i chok og alarmerede over mordet på Sheremet, der var en toneangivende og vidt respekteret journalist.

Trods revolution og Ruslands blodige invasioner af landet er den slags mord og attentater en sjældenhed i Ukraine.
Det vides endnu ikke, hvem der stod bag bomben eller om Sheremet var målet. Bilen tilhørte ikke ham selv men hans veninde, chefredaktøren på den førende ukrainske webavis Ukrainska Pravda.

Sheremet var oprindelig fra Hviderusland, hvor han var en skarp kritiker af Lukashenkos regime og han havde gjort karriere i russiske medier. Han blev 44 år.

Attentatet får nu røster i den ukrainske medieverden til at råbe alarm. “The dark times are back in Ukraine,” skriver lederen af en kritiske TV-kanal Hromadske, der opstod under Maidan-oprøret, Katya Gorchinskaya mens andre maner til besindighed for ikke at tillade gerningsmændene sprede frygt og panik.

Share This